Johan Ottosen (1859–1904)

Ottosen, Søren Johan, 1859–1904, Skolemand, historisk Forfatter og Politiker. Født 31. Jan. 1859 i Hylke, Vor Herred, død 10. Marts 1904 i Kbh., begravet samme sted (Vestre). Forældre: Skolelærer Knud Ottosen (1821–1908) og Ane Sørensen (1835–98). Gift 1° 10. Okt. 1885 i Kbh. (b. v.) med Johanne Ernestine Augusta Carstens, født 30. Jan. 1861 i Ærøskøbing, død 27. Dec. 1886 paa Frederiksberg, Datter af Landfoged, Justitsraad, senere By- og Herredsfoged paa Ærø, Etatsraad Johan Ernst August Carstens (1812–89) og Maren Rasmussen (1823–1909). 2° 11. Sept. 1890 i Flensborg med Anna Martha Thyra Johannsen, født 11. Sept. 1866 i Flensborg, død 1. Marts 1928.

Ottosen blev Student 1878 fra Horsens, studerede først Teologi og tog 1885 Skoleembedseksamen i Historie. Han var derefter 1885–99 Lærer ved Efterslægtsselskabets Skole, hvor han fra 1893 var Inspektør, og blev 1900 Leder af det nordiske Forlags Skolebogsafdeling. Han var en udmærket, livfuld Lærer med megen pædagogisk Interesse og arbejdede baade for en Ændring af Historieundervisningen og for en almindelig Skolereform med nær Forbindelse mellem Folkeskolen og den højere Skole. Han udgav en Række historiske Lærebøger, der betød en Fornyelse og blev meget benyttede; »Lærebog i Nordens Historie til Brug ved den højere Undervisning« (1893), der som noget nyt indfører et rigt, korrekt Billedstof som et betydende Led i Historieundervisningen, kom 1933 i 11. Udg., »Børnenes Fædrelandshistorie« (1895) 1935 i 11. Udg. (106000 Ekspl.) og »Børnenes Verdenshistorie« (1897) samme Aar i 13. Oplag. I »Frem« skrev Ottosen 1901–04 »Vor Historie«, en godt fortalt Fremstilling af Nordens Historie med megen Vægt paa det kulturelle Stof; den fuldendtes efter hans Død af P. Munch. Fra 1900 redigerede han »Folkenes Historie«, som Niels Møller fuldførte. Ottosen var levende interesseret i nationale og politiske Spørgsmaal. Han stod aandeligt talt i Gæld baade til A. D. Jørgensen og Hørup og kom derved og ved sin nøje Forbindelse med Gustav Johannsen og H. P. Hanssen til at bygge Bro mellem Venstrekredse og Sønderjyderne. Sammen med H. V. Clausen stiftede han Studentersamfundets sønderjyske Samfund 4 S; han skrev flere Afhandlinger om nordslesvigske Forhold og en Bog om Hiort Lorenzen (1896). Politisk var Ottosen Venstremand. Han tog 1882 ledende Del i Studentersamfundets Stiftelse og var 1896–97 dets Formand. 1901 stillede han sig til Folketinget paa Frederiksberg mod Professor Ellinger og valgtes efter en hidsig Valgkamp. Han var i Rigsdagen Ordfører for Skoleloven af 1903 og prægede den i ikke ringe Grad. Samme Aar faldt han ved Valget og oplevede ikke Dannelsen af Det radikale Venstre, i hvilket han maaske vilde have haft sin naturlige Plads. Han var i øvrigt Lyriker og Stemningsmenneske og ikke i dybere Forstand Politiker. Han er Forfatter til den meget sungne Sang for Sønderjyderne »Det haver saa nyligen regnet«.