Mogens Lorentzen (1892–1953)

Lorentzen, Mogens, f. 1892, Maler, Forfatter. F. 4. April 1892 i Kbh. Forældre: Dr. med., senere Professor Carl L. (s. d.) og Hustru. Gift 1. Jan. 1917 i Søllerød med Else Berner, f. 8. Febr. 1895 i Stavanger, D. af Sagfører i Stavanger, senere Assessor i Bergens Byret Joachim B. (f. 1856) og Caroline Marie Nørbech (1866—1925).

L. blev Student 1910 fra Østersøgades Gymnasium og tog Filosofikum 1911. Et Aars Tid studerede han Medicin, men forlod Studiet til Bedste for Kunsten, prøvede flere Kunstskoler, gik paa Teknisk Skole hos H. Grønvold 1912—13 og derefter i to Aar hos Rostrup Bøyesen. April 1920—Maj 1921 opholdt han sig i Italien (Firenze, hvor han kopierede Castagno og Masaccio, Assisi, Venezia, Rom, hvor han blev den længste Tid, Pompeji, Sicilien). Desuden har han været paa Rejser til Paris (1925, 1936, 1937), London, Moskva (1932) og i Norge. Han udstillede paa Kunstnernes Efteraarsudstilling 1916—19, 1921—22, Charlottenborg Efteraarsudstilling 1922, Den frie Udstilling 1923—26, 1928—29 og har siden 1928 været knyttet til Grønningen, deltog endvidere i Udstillingerne Moderne Kunst i Aarhus Sept. 1918, Moderne dansk Kunst paa Charlottenborg 1925, Kunststævnet i Forum 1929, Rundskue-Udstillingen 1935, Unionalerne i Stockholm 1927, Oslo 1928 og Kbh. 1931, de danske Udstillinger hos Liljevalch i Stockholm 1919, Göteborg 1923, Brooklyn Museum (U. S. A.) 1927, Helsingfors 1928, Oslo 1931 og havde Separatudstillinger i Dansk Kunsthandel Marts 1918 (sammen med Einar Jolin), Den frie Udstilling Okt. 1919, Kunstnerforbundet i Oslo 1920, hos Chr. Larsen, Højbroplads, Jan.—Febr. 1922 (Billeder fra den italienske Rejse), i Studentersamfundet Marts 1927, hos C. K. Larsen, Klosterstræde, Dec. 1933, Akts. Bo, Amagertorv, Marts 1937 (Dekorationer til den danske Klub i London). — L. stod i Begyndelsen under Indflydelse af Edv. Weie og malede bl. a. paa Christiansø, men det varede ikke længe, før han slog over i en yderliggaaende Ekspressionisme. Paa Udstillingerne 1918 vakte han Opmærksomhed med »Prins Achmet og Feen Paribanu« og med sine »fleuristiske« Billeder, ɔ: koloristiske Ekspressioner med indtegnede figurlige Omrids, noget i Slægt med Kandinsky. Alting gjorde Indtryk paa hans letbevægelige Sind. Han gik fra den ene Yderlighed til den anden, malede det store Billede af »Liebknecht, Berlin, Novbr. 1918«, et ekspressionistisk Historiemaleri, der i sine drastiske Farvekontraster giver et fortræffeligt Indtryk af hin Tids Uro (1918), og den lyriske Skildring fra Christiansø Kirkegaard (1919), hvor han digtede den døde til i Luften over Gravens Kors. Det dekorative Vægmaleri i stort Format var Tidens Løsen. L. deltog i det med »Frederik VII. og Grevinde Danner« (1918; til Kinopalæet i Kbh.), »Derefter svared Gud Job ud af Stormen«, et bibelsk Motiv med gammeltestamentlig Patos (1923), Dekorationer til et Rum paa Efteraarsudstillingen 1921, som han udførte i Samarbejde med Arkitekt Kay Fisker, og til den danske Pavillon paa Verdensudstillingen i Paris 1925, der mødte en meget skarp Kritik. Senere Opgaver af lignende Art er Fresker til Roskilde Arbejderhøjskole (1930—31) og Vægmalerier til Spisesalen i den danske Klub i London (1936—37). I øvrigt slog han ligesom sine Fæller fra den bevægede Tid efterhaanden ind paa en lyrisk-koloristisk Naturalisme. Ogsaa for ham blev dansk Natur og Hverdagslivets jævne Skønhed den Sundhedskilde, der bragte Harmoni og Balance (selv om Stadighed aldrig er blevet hans Sag). Tillige gav han i stigende Grad Luft for sine litterære Tilbøjeligheder i Digte, humoristisk-lyriske Novelletter, kunstkritiske Artikler, Foredrag (ikke mindst i Radioen). Han bistod Poul Henningsen med Revyerne paa Nørrebros Teater 1929 og i Riddersalen hos Lorry 1931, og han udgav »Hverdagen« (1927), »Søndag midt i Ugen« (1930), »Midtvejs« (1932), »Paa en funny Maade« (1933), »Et Pund Papir« (1935), »Børneviser« (1936), »I Aarets Løb« (1937). I de senere Aar har han delt sig nogenlunde ligeligt mellem Maleri og Forfattervirksomhed. Ideen, Tankeassociationerne har altid (uanset hans uomtvistelige koloristiske Talent) spillet en Rolle i hans Figurkompositioner, og hans Sinds ustadige Skiften mellem barokke Indfald og blide Stemninger, fra det drastiske til det ophøjede har i Virkeligheden fundet sit bedste Udtryk i hans Hverdagshistorier til »Magasinet«. Til Dels som Maler, mest som Forfatter, er han blevet Indbegrebet af vor Tids københavnske Mentalitet, der næres ligeligt ved Sensationer og lyrisk Følsomhed, ved Spøg og medfølende Alvor. — L. har udført en Del Litografier og beskæftiget sig med Bogillustration (Joh. Herm. Wessels Digte) og med Dekorering af Porcelæn, især Fliser. Malerier af ham i Museerne i Oslo og Göteborg. — Selvportrætter 1924 og 1927 (Nationalgalleriet i Oslo). Flere Malerier af Edv. Weie. Maleri af Axel Bentzen 1934. Tegning af H. Bendix 1928.

Poul Henningsen: Vor Tid, II, 1918, S. 301 ff. Jens Møller Jensen i Skønvirke, 1925, S. 145—55. Skønvirke, 1926, S. 18—25 passim. Mogens Lorentzen i Arbejderhøjskolen Dec. 1931. Sigurd Schultz i Dagens Nyheder 6. Dec. 1933. Berl. Tid. 19. Marts 1937.

Lorentzen, Mogens, dansk Maler, Tegner og Digter, f. 4. Apr. 1892. Student 1910, cand. phil. 1911. Paa Teknisk Skole 1913—14, Studieophold i Rom 1920—21. Har udstillet paa Kunstnernes Efteraarsudstilling fra 1916 og paa Frie Udstilling fra 1923. Dekorerede 1925 Danmarks Hus paa Kunstindustriudstillingen i Paris. Maler Figurbilleder, Landskaber og Portrætter og tegner til Aviser og Bøger. Har ogsaa udført Plakater. Udgav 1927 Digtsamlingen »Hverdagen«. Medredaktør af »Kritisk Revy«, der udkom 1926–28.