P.S. Krøyer (1851–1909)

Krøyer, Peter Severin, f. 1851, Maler. K., hvis Fader er ovennævnte Zoolog H. N. K., er født i Stavanger 23. Juli 1851. Som lille Dreng kom han til Kjøbenhavn og lagde tidlig afgjort Talent for Dagen, saa det allerede i hans 10. Aar kunde betros ham at udføre Tegningerne til et Værk over Snyltekrebsene; lidt senere kom han, efter i nogen Tid at have modtaget Vejledning af F. F. Helsted, ind paa Teknisk Institut, hvorfra han, 13 Aar gammel, dimitteredes til Kunstakademiet; dettes Skoler gjennemgik han i Løbet af 6 Aar og debuterede i 1871 paa Charlottenborg med et Portræt af Maleren Frands Schwartz. 2 Aar senere kom hans udmærkede Portræt af Blomstermaler Ottesen, fremkaldt ved Bestilling fra Udstillingskomiteen, samt en Karton, som skaffede Kunstneren den mindre Guldmedaille og et Stipendium. Saa rejste han til Hornbæk og anlagde der sine første større Figurmalerier, «Smedjen i Hornbæk» og «Fiskerne ved Stokken», der begge sammen med et Par Portrætter og det fine Friluftsbillede «En Fisker stamper Orm» udstilledes i 1875. Disse Billeder vakte megen Opmærksomhed saa vel ved kraftig Karakteristik af Figurerne som ved deres solide Gjennemførelse; det samme var Tilfældet med, hvad K. udstillede i de nærmest følgende Aar, Ting som «Morgen ved Hornbæk», «Hornbækfiskere paa Sildefangst» og «Børn ved Stranden». I Foraaret 1877 drog han ud paa en 4 Aars Rejse, der blev af afgjørende Betydning for hans Udvikling. Gjennem Holland og Belgien, hvor han ivrig studerede i Gallerierne, gik han til Paris, paa hvis Salon han fandt meget, der vakte hans Beundring og æggede hans Selvkritik; det blev ham klart, at han endnu vilde kunne lære meget i Retning af malerisk Foredrag, i det hele af Teknik, og han lod sig da indskrive som Elev i Bonnats Atelier. Under denne fremragende Lærer arbejdede han omtrent 3 Fjerdingaar og begav sig saa (i Febr. 1878)til Spanien; i Madrids Kunstsamlinger fandt han en ny Læremester i den vældige Velasquez, af hvis «Los borrachos» (Drikkebrødrene) han malede en Kopi, der vidnede om den dybeste Indtrængen i den store Spaniers Aand og Udtryksmaade. Fra Madrid rejste han til Granada, i hvis Zigeunerbefolkning han fandt ypperlige Modeller; blandt andet malede han der det store «Søndagmorgen uden for en Ghitanobolig», som paa Udstillingen 1879 blev solgt til Nationalgalleriet. Den følgende Vinter tilbragte han atter i Paris, malede sin «Daphnis og Cloë», et glimrende Vidnesbyrd om det Herredømme, han nu havde vundet over den nøgne Model, og tegnede paa ny under Bonnat; Sommeren tilbragte han sammen med dygtige franske Kunstnere i forskjellige Smaabyer, særlig i Concarneau, hvor han malede Billedet af «Et Sardineri», der saa vel paa Parisersalonen som paa Charlottenborgudstillingen 1881 vakte almindelig Beundring, ikke mindst ved den glimrende Redegjørelse for Rummet.
Rejsens næste Maal var Italien. I Rom tilbragte K. Vinteren 1878–79 for derpaa at tage Ophold i den lille By Sora i Kampagnen; der fuldendtes 2 af hans Hovedværker, «Markarbejdere i Abruzzerne» og «Italienske Landsbyhattemagere»; for det sidstnævnte fik han en Medaille paa Salonen 1881; i Hjemmet forargedes adskillige over den realistiske Skildring af den forkomne Haandværker og hans stakkels Drenge, men Ankerne overdøvedes dog snart af Beundringen for den eminente Klarhed og Kraft i Redegjørelsen for Situation og Karakterer, for Stemningens Styrke og for den glimrende Dygtighed, hvormed alt her var malet. Efter et nyt Ophold i Rom, hvor den imponerende «Messalina», der nu findes i Gøteborgmusæet, blev til, rejste han hjem; det var i 1881.
I de følgende Aar levede K., med Afbrydelse af nogle Rejser til Frankrig og Italien, i Fædrelandet, dels i Kjøbenhavn, dels i forskjellige Fiskerbyer; sit sædvanlige Sommerophold har han haft i Skagen. Bestandig har han arbejdet med overordentlig Energi og udfoldet en meget omfattende Produktivitet; her kunne kun enkelte af hans betydeligste Værker nævnes. I 1882 malede han det prægtige Hirschsprungske Familiebillede, i 1883 det store Skagensbillede, der kom til Nationalgalleriet; Aaret derpaa kom hans første Maleri med «Badende Børn», i 1885 «Burmeister og Wains Jernstøberi», 1886 «Musik i Atelieret», et monumentalt Mesterværk med kostelige Portrætfigurer i glimrende Komposition (Musæet i Christiania), og i 1895 «Børsbilledet» med dets mange udmærkede Portrætter af kjøbenhavnske Handelsherrer i livfuld Gruppering. Mærkeligst i hele K.s Produktion er maaske dog det store Billede, i hvilket han paa Bestilling af Brygger Carl Jacobsen samlede Portrætterne af Komitémedlemmerne for den franske Udstilling i Kjøbenhavn 1888. Men ved Siden heraf maa mindes om de mange ypperlige Malerier, han har udført af Fiskerbefolkningen paa Skagen og af de Kunstnere, der om Sommeren færdes deroppe, samt om Rækken af hans kostelige Enkeltportrætter (Meldahl, Fr. Sørensen, Tietgen, Phister og mange andre); nogle Portrætbuster, han har udstillet (Drachmann, M. Ancher o. fl.), udmærke sig ved levende og karakteristisk Opfattelse og megen Friskhed i Behandlingen.
Allerede i en ung Alder stod K. i sit Fædreland almindelig anerkjendt som en af dettes mest fremragende Malere; ogsaa i Udlandet har han vundet betydeligt Ry og mange Æresbevisninger; paa de store Udstillinger er der gjentagne Gange tilkjendt ham Medailler, hans Arbejder er blevet indlemmede i ansete Gallerier – Pinakotheket i München kjøbte saaledes i 1892 et af hans Skagensbilleder –, og hans Selvportræt har faaet Plads i Uffiziernes Gallerii Florents. Gjennem hele hans Virksomhed spores en stærk og uafbrudt Udvikling; han, der alt fra første Færd viste sig i Besiddelse af skarp psykologisk Sans og ualmindelig Evne til at give sine med stor Energi opfattede Naturindtryk Form, har i Aarenes Løb holdt disse sine Evner i stadig Væxt, er bleven altid klarere, altid stærkere i Følelsen, samtidig med at han har uddannet sig til en lige saa sikker Kompositør og Tegner som rig og djærv Kolorist. I rent teknisk Henseende staar han vel højere end nogen anden dansk Maler i ældre eller nyere Tid.
K. ægtede i 1889 Marie Triepcke, Datter af Væveridirektør T. og Minna f. Kindler.
S. Müller, Nyere dansk Malerkunst.
1851
Krøyer født i Stavanger.
1853
Koleraepidemi i København.
1859
Charles Darwin udgiver The Origin of Species.
John Stuart Mill udgiver On Liberty.
1861
Den amerikanske borgerkrig bryder ud.
1863
Christian IX (1818–1906) udråbes til konge.
1864
Den 2. Slesvigske Krig mod Preussen og Østrig bryder ud og ender med at Danmark afstår Holsten, Lauenborg og Slesvig.

Otto Bache:
Oberst Max Müller ved Sankelmark Sø den 6. februar 1864, 1886, olie på lærred, 84 × 60 cm.
Ribe Kunstmuseum. ⌘Dansk nederlag ved Dybbøl.
1867
Alfred Nobel opfinder dynamit.
Karl Marx skriver Das Kapital.
1869
Suez-kanalen færdigbygget.
1871
Georg Brandes indleder sine forelæsninger Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur.

Harald Slott-Møller: Georg Brandes på Universitetets talerstol, 1889–90.
1875
Kvinder får adgang til universitetet.
1876
Alexander Graham Bell opfinder telefonen.
1882
Danmarks første telefoncentral med 22 abonnenter.
P.S. Krøyer rejste til Skagen for første gang.
1884
Christiansborg brænder.
Dagbladet Politiken udkommer første gang.
1888

P.S. Krøyer:
Hip, hip, hurra! Kunstnerfest på Skagen, 1888, olie på lærred, 134,5 × 165,5 cm. Göteborgs konstmuseum.
1890
1901
Systemskiftet. Venstre overtager magten i Danmark efter at have været i flertal i folketinget siden 1872.
Engelske Dronning Victoria dør — Edward VII krones.
Per Lange født.
1903
Danmarks første biograf åbner i København.
Brødrene Wrights første flyvning.
1905
Einsteins første relativitetsteori.
1906
Ellehammer flyver.
Frederik VIII (1843–1912) udråbes til konge.
Nordisk Film grundlægges.
1909
Krøyer død i Skagen.