K.L. Kristensen (1886–1944)

Kristensen, Kristen Larsen, f. 1886, Forfatter. F. 2. April 1886 i Munkebo paa Fyn.

Kristensen deltog i Arbejdet paa Faderens Gaard, indtil han Vinteren 1904–05 kom paa Særslev Højskole; her opdagede Lærerne snart den unge Bondekarls Evner og tilskyndede til yderligere Uddannelse; 1910 blev Kristensen Student fra Odense, og efter Filosofikum kastede han sig over almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie, et Studium, der blev opgivet n. A. til Fordel for nordisk Filologi; Kristensen naaede dog ikke at faa sin Magisterkonferens, fordi han hemmedes af Sygdom. Han fik nogle Vers trykt i »Illustreret Tidende« og udsendte 1926 Digtsamlingen »Aarsens Tid«; derefter fulgte »Stavnsbundne Sange« (1928), »Egn og Øde« (1929), »Jord og Hjærte« (1933), »Levende Land« (1934) og »Muld og Minde« (1937). I Kristensens Forfatterskab er Samhørigheden med Jord og Slægt det alt overskyggende Motiv. Hans Digte er Udtryk for et Møde mellem Lyrik og Ideologi. Hjemstavnen er deres Grundmotiv, men Hjemstavnen tilegnet paa en mere aandfuld Maade, end Tilfældet er i den egentlige Hjemstavnslitteratur. Ligesom Gravlund ser Kristensen Slægtens evig uforanderlige Træk hos de skiftende Generationer. Der kan komme noget knudret og genstridigt over hans Vers, men hans selvstændige Livsopfattelse giver hans Digtning en egen rank Holdning. Hvor han naar højest, skaber han en ren, strømmende Lyrik med vide Perspektiver. Kristensen har desuden udgivet »Høst og Helg« (1929), en Række folkloristiske Studier, grupperet omkring Højtiderne. I »Studier tilegnede Verner Dahlerup« (1934) har han skrevet en lille Afhandling »Svundet og svindende fra et Folkemaal«.