Ben Jonson (v. 1572–v. 1637)

Jonson [dʒåns_ən], Benjamin (ell. Ben, som han sædvanlig kaldtes), eng. dramatisk Forf., f. 11. Juni 1573 i Westminster, d. 6. Aug. 1637. Han var Søn af en Præst, muligvis af skotsk, adelig Familie, men hans Fader døde kort for hans Fødsel, og hans Moder giftede sig igen med en Murer. Ben har maaske i sin Opvækst hjulpet sin Stiffader, i hvert Fald kaldte hans Fjender ham ofte spottende »Murhaandlangeren«. Han gik i Westminster Skole, blev senere Soldat og gjorde et Felttog med i Flandern; c. 1592 vendte han tilbage til London; 1597 blev han Medlem af the Admiral’s Company og skrev Skuespil for Teaterejeren Henslowe. 1598 dræbte han i en Duel en anden Skuespiller og sad som Følge deraf fængslet en Tid, og i Fængslet gik han over til Katolicismen, men blev dog senere igen Protestant. Han lever nu den Tids Skuespilleres og Skuespilforfatteres uregelmæssige Liv, snart velhavende, snart — og oftest — i Trang, og dør ogsaa fattig. Han ligger begravet i Westminster Abbedi, og over hans Grav ligger en simpel Sten med Indskriften: »O rare Ben J.«. — J. har sin største Bet. som Forf. af comedies of humour ɔ: Karakterskuespil i samme Forstand, som Holberg’s Komedier er det. Af disse Komedier kan nævnes: Every Man in his Humour, først opført 1596, derpaa i sin nuværende Form 1598 paa Globeteatret af det Skuespillerselskab, af hvilket Shakespeare var Medlem, og det fortælles, at det var Shakespeare, der fandt Stykket godt og fik det frem mod sine Kammeraters Ønske; det gjorde stor Lykke. 1599 opførtes Every Man out of his humour, 1600 Cynthia’s Revels, der satiriserer Tidens naragtige Moder og Skikke, 1601 The Poetaster, en skarp Satire over Digterne, der af Dekker blev besvaret med Skuespillet Satiromastix og gav Anledning til fl. Angreb paa J. Nogle Aar senere arbejdede han dog sammen med de samme Mænd, han havde angrebet, i Komedien Eastward Ho (1604). I Stykket satiriseres der over Skotterne, og da der blev klaget derover til Kongen, blev Forfatterne kastede i Fængsel, og det varede nogen Tid, inden J. slap ud. Af hans øvrige Komedier kan nævnes: Volpone; or, the Fox (1605), et af hans ypperste Værker; Epicoene; or, the Silent Woman (1609); The case is Altered (1609); The Alchemist (1610); Bartholomew Fair (1614); The Devil is an Ass (1616); The Staple of News (1625); The New Inn (1630); The Magnetic Lady (1632); The Tale of a Tub (1633). I disse Komedier viser J. sig som Tidens betydeligste dram. Digter ved Siden af Shakespeare og i mange Henseender som en Modsætning til denne. J. er Moralist, og hans Skuespil er tunge og knusende Satirer over alt, hvad han finder lavt og uværdigt. Hans Fantasi er ikke legende ell. farvestraalende som Shakespeare’s; af et stort Stof, hentet fra hans omfattende Læsning ell. hans Iagttagelser fra Livet, bygger den Stykke for Stykke sin faste, regelmæssige Bygning. Og her træffer vi som den største Modsætning til Shakespeare det klassiske Drag i J.’s Karakter, der ogsaa viser sig i, at hans Komedier gennemgaaende er regelmæssig byggede med Overholdelse af Enhederne. J. besad dog ogsaa en betydelig lyrisk Evne, der viser sig i hans Digtsamlinger, The Forest og Underwoods (1616), i det ufuldendte, yndefulde Hyrdespil The Sad Shepherd (1637) samt i de mange Masques og Entertainments, en Art fantastiske, lyrisk-dram. Skuespil, Blanding af Opera og Ballet, der var meget skattede ved Elisabeth’s og Jakob I’s Hof, og hvortil Arkitekten Inigo Jones leverede Udstyr. Rimeligvis som Løn for disse Festspil udnævntes J. paa et ell. andet Tidspunkt til Hofdigter, men omkring 1630 trak han sig tilbage fra Hoffet og støttedes de sidste Aar af sit Liv af Jarlen af Newcastle. J. har ogsaa skrevet Tragedier: Sejanus, his Fall (1603) og Catiline (1611), med Emner fra den rom. Historie, struttende af Lærdom og Citater, hist. nøjagtige, men tunge og uformelige. Endnu kan nævnes, at J. har efterladt sig en Rk. meget forsk. Citater fra sin udstrakte Læsning under Titlen Timber or Discoveries. Af J.’s samlede Værker findes fl. Udg. som: Gifford’s (9 Bd, London 1816), Cunningham’s (3 Bd, London 1870); hans Masques and Interludes er udg. af Morley (Lond. 1890). (Litt.: Bidrag til J.’s Biografi findes i Notes of Ben J.’s Conversations with W. Drummond [1842]; Baudissin, »Ben J. und seine Schule« [2 Bd, Leipzig 1836]; Mézières, Contemporains et successeurs de Shakespeare [2. Oplag 1864]; J. A. Symonds, J. [London 1886]; Swinburne, A Study of B. J. [1889]; C. Kalisch, »Shakespeares yngre Samtidige og Efterfølgere« [Kbhvn 1890]).