Børge Anton Hoppe (1796–1865)
Hoppe, Børge Anton, 1796–1865, Læge, fødtes i Kjøbenhavn 1. Okt. 1796 og var en Søn af nedennævnte Kontreadmiral Johan Christopher H. Privat dimitteret til Universitetet tog han 1813 Examen artium, studerede derefter Medicin, var i længere Tid medicinsk Kandidat paa Frederiks Hospital og tog den medicinske Examen 1818. 1819 erhvervede han sig baade Licentiat- og Doktorgraden, rejste derpaa udenlands i flere Aar (til 1822) sammen med Dr. C. Otto og blev 1825 Distriktslæge i Kjøbenhavn. 1830 blev han Adjunkt hos Kjøbenhavns Fysikus Lund og samtidig Læge ved Koppehospitalet paa Kvæsthuset. 1832 udnævntes han ved Lunds Død til Stadsfysikus i Kjøbenhavn, 1833 fik han Professortitelen, 1843 blev han Medlem af Sundhedskollegiet. Efter Indførelsen af Hovedstadens nye Kommunalforfatning udnævntes han i 1858 til Stadslæge. I sine yngre Dage viste han videnskabelige Anlæg og behandlede baade i sin Doktordisputats og i flere andre Afhandlinger de netop da brændende Vaccinationsspørgsmaal. I sit senere Liv optoges hans Kræfter hovedsagelig af den sanitære Administration, og her blev han under Videnskabens hurtige Udvikling, som han kun mangelfuldt var i Stand til at følge, under de optrædende heftige Epidemier i Hovedstaden i tiltagende Grad vanskelig stillet. Efter en langvarig Sygdom døde han 28. Febr. 1865. Han var gift: 1. (1830) med Magdalene Cathrine Kirstine Emilie f. Halling († 1832), Datter af Pastor Chr. H. H. i Hof i Soløer i Akershus Stift, senere i Sengeløse; 2. (1834) med Julie Emilie Henriette f. Monrad († 1839), Datter af Konferensraad David M.
Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 4. Udg. Erslew, Forf. Lex. Ugeskr. f. Læger 2. R. XLII, Nr. 10.
1796
Hoppe født i København.
1797
Caspar Wessel, bror til digteren Johan Herman Wessel, giver en geometrisk fortolkning af de komplekse tal.
1798
Napoleon invaderer Egypten.
Peter Frederik Suhm død.
1799
P. A. Heiberg idømmes landsforvisning pga. artiklerne »Politisk Dispache« og »Sprog-Granskning«.
1801

C. A. Lorentzen:
Slaget paa Rheden 2. april 1801, 1802, olie på lærred, 123 × 205 cm.
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. ⌘1802
Oehlenschlägers Digte (1803) udkommer.
1806
Napoleon sejrer ved Jena.
1807
København bombarderes af englænderne.

C.W. Eckersberg:
Københavns Bombardement, 1807. Københavns Bymuseum.
1808
Christian VII død. Frederik VI (1768–1839) som har haft regeringsmagten siden 1784, udråbes til konge.
Danmark erklærer Sverige krig.
1812
Napoleon invaderer Rusland.
1813
Dansk statsbankerot og penge nedskrives med ⅙ af pålydende værdi.
1814
Danmark taber Norge som kommer ind under svensk herredømme.
1815
Napoleon taber slaget ved Waterloo.
1819
Jødeforfølgelser i København.
Landets første dampskib, Caledonia, indsættes mellem København og Kiel.
H. C. Andersen flytter fra Odense til København.
1820
Dr. Dampe deporteres.
Fysikeren H. C. Ørsted opdager elektromagnetismen
1821
Cauchy udgiver Cours d’Analyse.
1829
Friedrich Schlegel død i Dresden.
1834

Constantin Hansen:
Slottet Kronborg, 1834, olie på lærred, 28,5 × 42,5 cm.
Statens Museum for Kunst. ⌘1837
Morse perfektionerer telegrafen
Victoria udråbes til dronning af England.

Constantin Hansen:
Et Selskab af danske Kunstnere i Rom, 1837, olie på lærred, 62 × 74 cm.
Statens Museum for Kunst. ⌘1838
Thorvaldsen ankommer til København.
1839
Christian VIII (1786–1848) udråbes til konge.
1843
Søren Kierkegaard udgiver Enten — Eller.
1844
Thorvaldsen dør i Det Kongelige Teater under ouverturen inden opførelsen af Halms romantiske drama Griseldis.
1845
Kolonierne Trankebar og Serampore som havde tilhørt Danmark siden 1616, sælges til East India Co. i London.
1847
Carlsberg begynder at brygge øl.
1848
Treårskrigen (1848–1851) udkæmpes i Slesvig.
Karl Marx udgiver Det kommunistiske Manifest.
Christian VIII dør, og Frederik VII (1808–1863) udråbes til konge.

Constantin Hansen:
Den Grundlovgivende Rigsforsamling, 1861–65, 338×500cm.
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. 1849
Grundloven underskrives og træder i kraft.
Almindelig værnepligt indføres.

Otto Bache:
Soldaternes hjemkomst til København, 1894, olie på lærred.
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. 1850
Slaget på Isted Hede.
1853
Koleraepidemi i København.
1859
Charles Darwin udgiver The Origin of Species.
John Stuart Mill udgiver On Liberty.
1861
Den amerikanske borgerkrig bryder ud.
1863
Christian IX (1818–1906) udråbes til konge.
1864
Den 2. Slesvigske Krig mod Preussen og Østrig bryder ud og ender med at Danmark afstår Holsten, Lauenborg og Slesvig.

Otto Bache:
Oberst Max Müller ved Sankelmark Sø den 6. februar 1864, 1886, olie på lærred, 84 × 60 cm.
Ribe Kunstmuseum. ⌘Dansk nederlag ved Dybbøl.
1865
Hoppe død.