F.C. Hillerup (1793–1861)
Hillerup, Frederik Christian, 1793—1861, Forfatter, er født paa Wedellsborg i Fyn 12. Maj 1793. Faderen var Justitsraad, Proprietær Søren H. († 1829); Moderen hed Ingeborg Margrethe f. Hillerup. Han kom 1807 i Odense Latinskole, dimitteredes 1811 og studerede efter at have taget 2. Examen i nogle Aar Jura, men opgav dette Studium for udelukkende at beskæftige sig med Kunst og Poesi. Efter at han en Tid lang havde malet under Eckersberg, raadede denne ham til at rejse til Italien, og støttet af sin velhavende Fader kom H. 1820 til Rom, hvor han blev til 1826. I Løbet af disse Aar havde Forholdene imidlertid aldeles forandret sig for ham: han havde efterhaanden indset, at hans kunstneriske Evner ikke svarede til hans varme Interesse for Kunst, og Understøttelserne fra Hjemmet, der vare blevne sparsommere og sparsommere, hørte til sidst aldeles op, da Faderens Formue var gaaet tabt. Kun ved gode Venners Hjælp sattes han i Stand til at rejse hjem, og Resten af sit Liv levede han i Kjøbenhavn, hvor han døde ugift 5. Maj 1861. – H.s originale æsthetiske Produktion har ikke stor Betydning. 1829 udgav han «Italica eller Mindeblomster fra mit Ophold i Italien», derefter fulgte en Del Noveller og Digtninger og 1842 «Digte»; Vaudevillen «Spøgeriet paa Herregaarden» (1850) har, navnlig i Provinserne og ved Dilettantforestillinger, oplevet et ikke ringe Antal Opførelser. Større Fortjeneste har H. som Oversætter og Kunstkritiker. Særlig fra Italiensk har han oversat en Del (saaledes bl. a. til Heibergs «Den flyvende Post»), og som han i et Par Aar (1836—38) redigerede «Dansk Kunstblad», saaledes var det ogsaa ham, der udgav «Thorvaldsen og hans Værker» med den efter Thiele forkortede Text (4 Dele, 1842 ff.).
Erslew, Forf. Lex. N. C. L. Abrahams, Meddelelser af mit Liv S. 265 f.
1793
Hillerup født i Wedellsborg.
1797
Caspar Wessel, bror til digteren Johan Herman Wessel, giver en geometrisk fortolkning af de komplekse tal.
1798
Napoleon invaderer Egypten.
Peter Frederik Suhm død.
1799
P. A. Heiberg idømmes landsforvisning pga. artiklerne »Politisk Dispache« og »Sprog-Granskning«.
1801

C. A. Lorentzen: Slaget paa Rheden 2. april 1801, 1802, Frederiksborg Museum.
1802
Oehlenschlägers Digte (1803) udkommer.
1806
Napoleon sejrer ved Jena.
1807
København bombarderes af englænderne.

Københavns Bombardement, 1807. Københavns Bymuseum.
1808
Christian VII død. Frederik VI (1768–1839) som har haft regeringsmagten siden 1784, udråbes til konge.
Danmark erklærer Sverige krig.
1812
Napoleon invaderer Rusland.
1813
Dansk statsbankerot og penge nedskrives med ⅙ af pålydende værdi.
1814
Danmark taber Norge som kommer ind under svensk herredømme.
1815
Napoleon taber slaget ved Waterloo.
1819
Jødeforfølgelser i København.
Landets første dampskib, Caledonia, indsættes mellem København og Kiel.
H. C. Andersen flytter fra Odense til København.
1820
Dr. Dampe deporteres.
Fysikeren H. C. Ørsted opdager elektromagnetismen
1821
Cauchy udgiver Cours d’Analyse.
1829
Friedrich Schlegel død i Dresden.
1830
Hillerup: Polyhymnia eller digte og fortællinger.
1834

Slottet Kronborg, 1834, olie på lærred, 28,5 × 42,5 cm.
1837
Morse perfektionerer telegrafen
Victoria udråbes til dronning af England.

Et Selskab af danske Kunstnere i Rom, 1837, olie på lærred, 62 × 74 cm.
1838
Thorvaldsen ankommer til København.
1839
Christian VIII (1786–1848) udråbes til konge.
1842
Hillerup: Digte.
1843
Søren Kierkegaard udgiver Enten — Eller.
1844
Thorvaldsen dør i Det Kongelige Teater under ouverturen inden opførelsen af Halms romantiske drama Griseldis.
1845
Kolonierne Trankebar og Serampore som havde tilhørt Danmark siden 1616, sælges til East India Co. i London.
1847
Carlsberg begynder at brygge øl.
1848
Treårskrigen (1848–1851) udkæmpes i Slesvig.
Karl Marx udgiver Det kommunistiske Manifest.
Christian VIII dør, og Frederik VII (1808–1863) udråbes til konge.

Den Grundlovgivende Rigsforsamling, 1861–65, 338×500cm.
1849
Grundloven underskrives og træder i kraft.
Almindelig værnepligt indføres.

Soldaternes hjemkomst til København, 1894, olie på lærred.
1850
Slaget på Isted Hede.
1852
Hillerup: Før og nu.
1853
Koleraepidemi i København.
1854
Hillerup: Nye Digte.
1859
Charles Darwin udgiver The Origin of Species.
John Stuart Mill udgiver On Liberty.
1861
Den amerikanske borgerkrig bryder ud.
Hillerup død i København.