Johannes Helms (1828–95)

Helms, Johannes, f. 1828, Forfatter. H., en Broder til foregaaende, er født 8. Nov. 1828 i Sørbymagle Præstegaard. Da han var 2 Aar gammel, blev Faderen forflyttet til Esbønderup og Nøddebo i Nordsjælland, og her, i Centrum for det da endnu existerende Kulsvierliv, nød H. en glad Friluftstilværelse om Esrom, Søborg og i Gribskov. 1841 kom han i Frederiksborg Skole, hvorfra han dimitteredes i 1847. Efter at have taget 2. Examen gjorde han Soldatertjeneste 1849—51 og erhvervede sig derved Sølvkorset; denne Periode af sit Liv har han paa en elskværdig, beskeden og lunerig Maade skildret i sin Bog «Soldaterliv i Krig og Fred» (1883, 3. Opl. 1889). Efter sin Tilbagekomst fra Felten fik han Bolig paa Regensen, og, som han med Liv og Lyst havde givet sig hen i Krigens Tildragelser, blev han nu efter dens Afslutning en munter og frisk Deltager i Studenterforeningens og Regensens Liv i Tale og Sang; selv ydede han en Mængde værdifulde og meget skattede Bidrag dertil; han var en Mester i at skrive en Vise, og mange af Øjeblikkets Fostre inden for den snævre Studenterkreds ere senere blevne almen Ejendom, saasom Sangen om Rigsdagsmanden, der var til Middag hos Kongen, om den svenske Konstabel fra Sverige, om Prins Ferdinand o. fl. – I 1856 blev han filologisk Kandidat, og 6. Avg. 1857 ægtede han den 18aarige Marie Sophie Hansen (f. 26. Dec. 1838), Datter af Vexelerer H. P. H. (VI, 633). Fra Sept. 1856 til Febr. 1864 var han Kollaborator ved Domskolen i Slesvig, hvor Undervisningssproget var Tysk. Her ovre fra udgav han i 1859 «Nogle Vers», der samle Minderne om hans Deltagelse i Krigen og om «det rige og bevægede Liv, han som Student førte paa Regensen, i Studenterforeningen og i en udvalgt Kreds af trofaste Venner». Det var Tyskerne, som fordreve ham fra hans Gjerning i Slesvig; nu privatiserede han i Kjøbenhavn og udgav her i 1866 «Et Par Digte og Viser», hvori han havde gjenoptaget flere af dem i hans forrige, nu udsolgte Samling. 12. Okt. 1867 overdrog Martin Hammerich ham Borgerdydskolen paa Christianshavn. Ved sin Skoles Hundredaarsjubilæum 1887 blev han Professor. Ved denne Lejlighed udgav han «Borgerdydskolen paa Christianshavn i dens Barndom og Ungdom, 1787—1837». 1893 flyttedes Skolen til en af ham opført tidssvarende Bygning i Helgolandsgade. I 1888 udgav han «Fortællinger og Digte, Sange og Viser», denne Gang (paa nær nogle enkelte Undtagelser fra 1848—50) en Samling Minder om Krigen 1864, om det Studenterliv, han efter den Tid atter havde taget virksom Del i, samt om Skole- og Familielivet. En af hans Studenterkomedier, «Kjærlighed og Statistik», er senere gaaet over til Kasino¹, og det kgl. Theater opførte i 1878 hans Lystspil paa rimede Vers «Et ungt Menneske». Desuden har han leveret Bidrag til forskjellige Samlinger, saaledes til en Del Aargange af «Børnenes Juleroser».

I Indledningsdigtet til sin sidste Samling Fortællinger og Digte siger H. selv, at han ikke fødtes med Digterpatent, men at det gode Humør var alt, hvad der stod i hans Muses Butik; selv har han ikke villet gjøre sig offentlig gjældende som Poet, men andre have kaldt ham frem. Denne Fordring fra Publikums Side er ikke underlig; thi i hans Digterindividualitet er der saa megen Ærlighed, Naturlighed, Djærvhed og dog Godmodighed, saa meget Lune og Frisind, at Samlivet med ham altid er oplivende og velgjørende; til sin sidste Stund synes han at skulle være den unge, friske og glade Student. Men at han ogsaa er anerkjendt som et dygtigt og nyttigt Samfundsmedlem, fremgaar blandt andet deraf, at han i 1892 blev valgt til Borgerrepræsentant i Kjøbenhavn. — H. døde 4. Dec. 1895².