Thomas Hardy (1840–1928)
Hardy, Thomas, engelsk Romanforfatter og Digter, født nær Dorchester 1840. Efter endt Skolegang blev han sat i Lære hos en Arkitekt i Dorchester, der væsentlig gav sig af med Kirkearkitektur, og i Aarene 1857–60 var han ivrigt optaget af at tegne og opmaale mange af de gamle engelske gotiske Landsbykirker. 1862 flyttede han til London, hvor han nogen Tid arbejdede under en af de ledende engelske Arkitekter. I samme Tidsrum begyndte han at skrive Digte uden dog at offentliggøre noget. 1867 flyttede han tilbage til sin Barndomsegn Dorsetshire og lagde foreløbigt Poesien til Side for gennem Prosaen at skabe sig et Publikum. Han har næppe følt sig rigtig i Overensstemmelse med den herskende viktorianske Optimisme og lykkelige Tro paa Menneskehedens Fremskridt. 1871 udkom anonymt hans første Prosaarbejde Desperate Remedies, efterfulgt 1872 af Under the Greenwood Tree og 1873 af A Pair of Blue Eyes. 1874 med Far from the Madding Crowd (i flere Henseender hans bedste Bog) slog han definitivt igennem. Han havde nu en trofast Læsekreds og tænkte paa at vende tilbage til sin første Kærlighed Poesien. Hans Ven Kritikeren Leslie Stephens fraraadede dette, og Thomas Hardy fulgte Raadet, om end ikke uden visse temporære Tilbagefald. Hans Romanrække fortsattes med The Hand of Ethelberta (1876); The Return of the Natives (1878); The Trumpetmajor (en af hans lyseste Bøger, 1879); A Laodicean (1879); Two on a Tower (1882); The Major of Casterbridge (1885) og The Woodlanders (samme Aar). To Novellesamlinger, Wessex Tales (1888) og Life’s Little Ironies (1894). 1891 kom Tess of the d’Urbervilles, maaske den betydeligste og mest karakteristiske af hele Rækken, og endelig 1895 Jude the Obscure. Med denne slutter aabenbart definitivt Thomas Hardy sin Bane som Romanforfatter. I den samlede Udgave er største Delen af Romanerne samlede under Fællestitlen Wessex Novels, og selv de, der falder uden for denne Ramme, er henlagt til samme Egn, de sydvestlige Grevskaber. Personerne er Landarbejdere, Bønder og Middelstandsfolk herfra. I højere Grad end nogen anden engelsk Forfatter er Thomas Hardy indlevet med sin Egn, blevet eet med den endnu intimere end George Eliot med Midtengland eller Bennet med The five Towns. Hans Romaner er ingenlunde munter Læsning, selv de lyseste af dem som Under the Greenwood Tree eller The Trumpetmajor er farvet af hans dybe Pessimisme. I et Digt Hap, skrevet allerede 1866, ønsker han, at en hævnsyg Gud fra sin Himmel leende ville tilraabe ham: »du lidende Kryb, vid, at din Sorg er min Fryd — at mit Had frydes ved dit Kærlighedstab«. I saa Fald kunde han bide Tænderne sammen og dø stolt over for dette ufortjente Had, hvor en mægtigere end han udmaalte de Taarer, han maatte græde. Men saadan er det ikke. Det er Crass casualty og dicing time, der kaster Terning om Menneskets Sorg og Glæde, og under disse starblinde Magters planløse Roden rundt med Skæbner kvæles al Menneskelykke og Menneskehigen. Haabløs er Menneskenes Kamp mod denne raa Tilfældighed, men ikke derfor uden Højhed; deres Udholdenhed og Ømhed fylder ham med beundrende Medynk. Stærkest bliver denne Pessimisme i hans seneste Romaner, saa stærk, at Kritikken, da Tess og endnu mere da Jude udkom, betegnede den som umoralsk, maaske til Dels fordi Thomas Hardy i disse to ogsaa retter sit Angreb mod Samfundet som Medskyldig. Den Modtagelse, Jude fik, blev ham et maaske ikke uvelkomment Paaskud til at sige Prosaen Farvel. 1898 udkom hans første Digtsamling Wessex Poems, der 1901 efterfulgtes af Poems of the Past and Present. Ser man disse to Samlinger igennem, opdager man, at mange af Digtene allerede er blevne til 1865–72, og at de i Virkeligheden er Wessex novels distilled into a wineglass. En Del af dem henter deres Emner fra Tiden omkring Napoleonskrigene, der altid har interesseret Thomas Hardy meget. Allerede 1875 noterer han i sin Dagbog som et Emne, der bør tages op: An Illiad of Europe from 1789–1815. Som en Fuldbyrdelse af denne gamle Plan kommer det mærkelige Værk The Dynasts (Bd I 1903, Bd II 1906, Bd III 1908; samlet Udgave 1910). 1909 udkom Samlingen Times Laughing Stock; 1914 Satires of Circumstance og 1918 Moments of Vision. Rytmisk er hans Vers ingenlunde fejlfri, en Forkærlighed for Konsonanter gør dem undertiden haarde og uden Vellyd.
Litteratur:
Lionel Johnson, Thomas Hardy; Annie Macdonnel, Thomas Hardy; Harold Child, Thomas Hardy [Writers of the Day Serien]; Bertram C. A. Vindle, The Wessex of Thomas Hardy; Herman Lea, Thomas Hardy’s Wessex [en topografisk Fører til Wessex-novels og poems, udarbejdet med Thomas Hardy’s egen Hjælp].
I.O. in Salmonsens konversationsleksikon, 2. udg., 1915–1930, Bd. X, pp. 888–889.
1840
Hardy født i Higher Bockhampton, Dorset, England.
1843
Søren Kierkegaard udgiver Enten — Eller.
1844
Thorvaldsen dør i Det Kongelige Teater under ouverturen inden opførelsen af Halms romantiske drama Griseldis.
1845
Kolonierne Trankebar og Serampore som havde tilhørt Danmark siden 1616, sælges til East India Co. i London.
1847
Carlsberg begynder at brygge øl.
1848
Treårskrigen (1848–1851) udkæmpes i Slesvig.
Karl Marx udgiver Det kommunistiske Manifest.
Christian VIII dør, og Frederik VII (1808–1863) udråbes til konge.

Den Grundlovgivende Rigsforsamling, 1861–65, 338×500cm.
1849
Grundloven underskrives og træder i kraft.
Almindelig værnepligt indføres.

Soldaternes hjemkomst til København, 1894, olie på lærred.
1850
Slaget på Isted Hede.
1853
Koleraepidemi i København.
1859
Charles Darwin udgiver The Origin of Species.
John Stuart Mill udgiver On Liberty.
1861
Den amerikanske borgerkrig bryder ud.
1863
Christian IX (1818–1906) udråbes til konge.
1864
Den 2. Slesvigske Krig mod Preussen og Østrig bryder ud og ender med at Danmark afstår Holsten, Lauenborg og Slesvig.

Oberst Max Müller ved Sankelmark Sø den 6. februar 1864, 1886, olie på lærred, 84 × 60 cm.
Dansk nederlag ved Dybbøl.
1867
Alfred Nobel opfinder dynamit.
Karl Marx skriver Das Kapital.
1869
Suez-kanalen færdigbygget.
1871
Georg Brandes indleder sine forelæsninger Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur.

Harald Slott-Møller: Georg Brandes på Universitetets talerstol, 1889–90.
1875
Kvinder får adgang til universitetet.
1876
Alexander Graham Bell opfinder telefonen.
1882
Danmarks første telefoncentral med 22 abonnenter.
P.S. Krøyer rejste til Skagen for første gang.
1884
Christiansborg brænder.
Dagbladet Politiken udkommer første gang.
1888

Hip, hip, hurra! Kunstnerfest på Skagen, 1888, olie på lærred, 134,5 × 165,5 cm. Göteborgs konstmuseum.
1890
1898
Hardy: Wessex Poems and Other Verses.
1901
Systemskiftet. Venstre overtager magten i Danmark efter at have været i flertal i folketinget siden 1872.
Engelske Dronning Victoria dør — Edward VII krones.
Per Lange født.
1902
Hardy: Poems of the Past and Present.
1903
Danmarks første biograf åbner i København.
Brødrene Wrights første flyvning.
Hardy: The Dynasts.
1905
Einsteins første relativitetsteori.
1906
Ellehammer flyver.
Frederik VIII (1843–1912) udråbes til konge.
Nordisk Film grundlægges.
1909
Hardy: Time’s Laughingstocks and Other Verses.
1910
Rigshospitalet indvies.
1912
Metersystemet træder i kraft.
Titanic synker.
1914
Første verdenskrig (1914–18) bryder ud.
Hardy: Satires of Circumstance, Lyrics and Reveries.
1915
Danske kvinder får stemmeret.
1916

Slaget ved Somme.
1917
Hardy: Moments of Vision and Miscellaneous Verses.
1918
Første verdenskrig ender.
1919
Folkeforbundet stiftes ved Versailletraktaten.
1920
Det nordlige Sønderjylland genforenes med Danmark efter en folkestemning.
1922
Mussolini tager magten i Italien.
Hardy: Late Lyrics and Earlier.
1923
Hitler forsøger kup i München.
1925
Statsradiofonien grundlægges i Danmark.
Hardy: Human Shows, Far Phantasies, Songs and Trifles.
1928
Disney introducerer Mickey Mouse.
Hardy: Winter Words in Various Moods and Metres.
Hardy død i Dorchester, Dorset, England.