Thomas Hardy (1840–1928)

Hardy, Thomas, engelsk Romanforfatter og Digter, født nær Dorchester 1840. Efter endt Skolegang blev han sat i Lære hos en Arkitekt i Dorchester, der væsentlig gav sig af med Kirkearkitektur, og i Aarene 1857–60 var han ivrigt optaget af at tegne og opmaale mange af de gamle engelske gotiske Landsbykirker. 1862 flyttede han til London, hvor han nogen Tid arbejdede under en af de ledende engelske Arkitekter. I samme Tidsrum begyndte han at skrive Digte uden dog at offentliggøre noget. 1867 flyttede han tilbage til sin Barndomsegn Dorsetshire og lagde foreløbigt Poesien til Side for gennem Prosaen at skabe sig et Publikum. Han har næppe følt sig rigtig i Overensstemmelse med den herskende viktorianske Optimisme og lykkelige Tro paa Menneskehedens Fremskridt. 1871 udkom anonymt hans første Prosaarbejde Desperate Remedies, efterfulgt 1872 af Under the Greenwood Tree og 1873 af A Pair of Blue Eyes. 1874 med Far from the Madding Crowd (i flere Henseender hans bedste Bog) slog han definitivt igennem. Han havde nu en trofast Læsekreds og tænkte paa at vende tilbage til sin første Kærlighed Poesien. Hans Ven Kritikeren Leslie Stephens fraraadede dette, og Thomas Hardy fulgte Raadet, om end ikke uden visse temporære Tilbagefald. Hans Romanrække fortsattes med The Hand of Ethelberta (1876); The Return of the Natives (1878); The Trumpetmajor (en af hans lyseste Bøger, 1879); A Laodicean (1879); Two on a Tower (1882); The Major of Casterbridge (1885) og The Woodlanders (samme Aar). To Novellesamlinger, Wessex Tales (1888) og Life’s Little Ironies (1894). 1891 kom Tess of the d’Urbervilles, maaske den betydeligste og mest karakteristiske af hele Rækken, og endelig 1895 Jude the Obscure. Med denne slutter aabenbart definitivt Thomas Hardy sin Bane som Romanforfatter. I den samlede Udgave er største Delen af Romanerne samlede under Fællestitlen Wessex Novels, og selv de, der falder uden for denne Ramme, er henlagt til samme Egn, de sydvestlige Grevskaber. Personerne er Landarbejdere, Bønder og Middelstandsfolk herfra. I højere Grad end nogen anden engelsk Forfatter er Thomas Hardy indlevet med sin Egn, blevet eet med den endnu intimere end George Eliot med Midtengland eller Bennet med The five Towns. Hans Romaner er ingenlunde munter Læsning, selv de lyseste af dem som Under the Greenwood Tree eller The Trumpetmajor er farvet af hans dybe Pessimisme. I et Digt Hap, skrevet allerede 1866, ønsker han, at en hævnsyg Gud fra sin Himmel leende ville tilraabe ham: »du lidende Kryb, vid, at din Sorg er min Fryd — at mit Had frydes ved dit Kærlighedstab«. I saa Fald kunde han bide Tænderne sammen og dø stolt over for dette ufortjente Had, hvor en mægtigere end han udmaalte de Taarer, han maatte græde. Men saadan er det ikke. Det er Crass casualty og dicing time, der kaster Terning om Menneskets Sorg og Glæde, og under disse starblinde Magters planløse Roden rundt med Skæbner kvæles al Menneskelykke og Menneskehigen. Haabløs er Menneskenes Kamp mod denne raa Tilfældighed, men ikke derfor uden Højhed; deres Udholdenhed og Ømhed fylder ham med beundrende Medynk. Stærkest bliver denne Pessimisme i hans seneste Romaner, saa stærk, at Kritikken, da Tess og endnu mere da Jude udkom, betegnede den som umoralsk, maaske til Dels fordi Thomas Hardy i disse to ogsaa retter sit Angreb mod Samfundet som Medskyldig. Den Modtagelse, Jude fik, blev ham et maaske ikke uvelkomment Paaskud til at sige Prosaen Farvel. 1898 udkom hans første Digtsamling Wessex Poems, der 1901 efterfulgtes af Poems of the Past and Present. Ser man disse to Samlinger igennem, opdager man, at mange af Digtene allerede er blevne til 1865–72, og at de i Virkeligheden er Wessex novels distilled into a wineglass. En Del af dem henter deres Emner fra Tiden omkring Napoleonskrigene, der altid har interesseret Thomas Hardy meget. Allerede 1875 noterer han i sin Dagbog som et Emne, der bør tages op: An Illiad of Europe from 1789–1815. Som en Fuldbyrdelse af denne gamle Plan kommer det mærkelige Værk The Dynasts (Bd I 1903, Bd II 1906, Bd III 1908; samlet Udgave 1910). 1909 udkom Samlingen Times Laughing Stock; 1914 Satires of Circumstance og 1918 Moments of Vision. Rytmisk er hans Vers ingenlunde fejlfri, en Forkærlighed for Konsonanter gør dem undertiden haarde og uden Vellyd.

Lionel Johnson, Thomas Hardy; Annie Macdonnel, Thomas Hardy; Harold Child, Thomas Hardy [Writers of the Day Serien]; Bertram C. A. Vindle, The Wessex of Thomas Hardy; Herman Lea, Thomas Hardy’s Wessex [en topografisk Fører til Wessex-novels og poems, udarbejdet med Thomas Hardy’s egen Hjælp].