Salomon Gessner (1730–88)

Gessner [’gæsnər], Salomon, schweizer-tysk Idyldigter og Raderer (1730—88), var Søn af en Boghandler og kom først i Boghandlerlære i Berlin, men da denne Virksomhed kedede ham, gav han sig mod sin Faders Villie til at dyrke Maler- og Radererkunsten og brød med Familien. Senere blev han dog forsonet med Slægten og vendte 1750 hjem til Zürich. Allerede i Berlin havde han gjort Bekendtskab med Ramler, hvem han viste sine første digteriske Forsøg; i sin Fødeby lærte han yderligere Wieland og E. v. Kleist at kende og debuterede 1751 anonymt som Digter i Bodmer’s og Breitinger’s Ugeskrift »Crito« med »Lied eines Schweizers an sein bewaffnetes Mädchen«, et Digt, der efterfulgtes af det poetiske Maleri »Die Nacht«. Han ansaa nu Poesien som sit egl. Kald og vakte Opmærksomhed med de i en Art rytmisk Prosa affattede »Idyllen«, der udkom 1756. Hertil sluttede sig i de flg. Aar »Der Tod Abels« og Idyllen »Der erste Schiffer« (1762). Han illustrerede med nydelige Vignetter sin Samling »Idyllen« (4 Bd, 1772). Senere overtog G. sin Faders Boghandel og blev Medlem af det store Raad i Zürich. Hans Idyller blev ved deres sproglige Finhed meget yndede, og man oversaa deres Mangel paa dybere Indhold og mere gennemarbejdet Karakteristik for at glæde sig over deres smukke Naturstemninger. Som Prosaist indtager G. sin bestemte Plads i 18. Aarh.’s tyske Litt. Hans samlede Skr er udgivne gentagne Gange (2 Bd, Zürich 1777—78, 3 Bd, 1789, 2 Bd, 1841); et Udvalg besørgedes af A. Frey i Kürschner’s »Deutsche Nationallitt.« (Stuttgart 1884). (Litt.: Hottinger, »S. G.« [Zürich 1796]; Wölfflin, »S. G.« [1889]).
1730
Gessner født.
1733
Stavnsbånd indføres
1734
Det andet guldhorn findes ved Gallehus, Tønder.
1746
Frederik V (1723–1766) udråbes til konge.
1748
Det Kongelige Teater åbner på Kongens Nytorv.
1755
Jordskælv i Lissabon dræber 60.000.
1764
Jens Schielderup Sneedorff død.
1766
Aalborg Stifttidende udkommer første gang.
Christian VII (1749–1808) udråbt til konge.
1767
August Wilhelm Schlegel født i Hannover.
1770
Trykkefrihed indføres indtil censurens genindførelse 20/10 1773.
1771
Struensee ved magten.

Jens Juel:
Johann Friedrich Struensee, 1771. Schloss Celle.
1772
Gessner: Schriften.
1781
Kant skriver Kritik der reinen Vernunft. (Kritik af den rene fornuft)
1784
Den 16-årige Frederik VI (1768–1839) overtager regeringsmagten fra sin sindssyge far.
1788
Gessner død.