Salomon Gessner (1730–88)

Gessner [’gæsnər], Salomon, schweizer-tysk Idyldigter og Raderer (1730—88), var Søn af en Boghandler og kom først i Boghandlerlære i Berlin, men da denne Virksomhed kedede ham, gav han sig mod sin Faders Villie til at dyrke Maler- og Radererkunsten og brød med Familien. Senere blev han dog forsonet med Slægten og vendte 1750 hjem til Zürich. Allerede i Berlin havde han gjort Bekendtskab med Ramler, hvem han viste sine første digteriske Forsøg; i sin Fødeby lærte han yderligere Wieland og E. v. Kleist at kende og debuterede 1751 anonymt som Digter i Bodmer’s og Breitinger’s Ugeskrift »Crito« med »Lied eines Schweizers an sein bewaffnetes Mädchen«, et Digt, der efterfulgtes af det poetiske Maleri »Die Nacht«. Han ansaa nu Poesien som sit egl. Kald og vakte Opmærksomhed med de i en Art rytmisk Prosa affattede »Idyllen«, der udkom 1756. Hertil sluttede sig i de flg. Aar »Der Tod Abels« og Idyllen »Der erste Schiffer« (1762). Han illustrerede med nydelige Vignetter sin Samling »Idyllen« (4 Bd, 1772). Senere overtog G. sin Faders Boghandel og blev Medlem af det store Raad i Zürich. Hans Idyller blev ved deres sproglige Finhed meget yndede, og man oversaa deres Mangel paa dybere Indhold og mere gennemarbejdet Karakteristik for at glæde sig over deres smukke Naturstemninger. Som Prosaist indtager G. sin bestemte Plads i 18. Aarh.’s tyske Litt. Hans samlede Skr er udgivne gentagne Gange (2 Bd, Zürich 1777—78, 3 Bd, 1789, 2 Bd, 1841); et Udvalg besørgedes af A. Frey i Kürschner’s »Deutsche Nationallitt.« (Stuttgart 1884). (Litt.: Hottinger, »S. G.« [Zürich 1796]; Wölfflin, »S. G.« [1889]).