Adolf Frey (1855–1920)

Frey [frāi], Adolf, schweiz. Forf. og Litteraturhistoriker, f. 18. Febr 1855 i Aarau som Søn af Jakob F., kendt som Novellist. Han var først Lærer i sin Fødeby og blev 1898 Prof. i tysk Litt. i Zürich. Han har — foruden en Bog om sin Fader — skrevet de fængslende Erindringer om Gottfried Keller (Leipzig 1892), fremdeles »Conrad Ferdinand Meyer, Leben und Werke« (Stuttgart 1900), nogle Digtsamlinger, det hist. Sørgespil »Erni Winkelried« (Frauenfeld 1893) og »Briefe I. V. v. Scheffels an Schweizer Freunde« (Zürich 1898). Han har bidraget til Kürschner’s »Deutsche Nationallitteratur« med Udg. af specielle klassiske Schweiz-Digtere.

Frey, A., d. i Zürich 12. Febr. 1920. Blandt hans senere Bøger kan mærkes »Neue Gedichte« (1913), de historiske Romaner »Die Jungfer von Wattenwil« (1912) og »Bernhard Hirzel« (1918). Et Udvalg af hans Lyrik udkom 1922. (Litt.: C. F. Wigand, »Das A. F. Buch« [1920]; Lena Frey, »A. F., sein Leben und Schaffen« [1923]).