Rasmus Frankenau (1767–1814)
Frankenau (Franckenau), Rasmus, 1767–1814, Læge, Digter. F. 6. Jan. 1767 i Kbh. (Nic), d. 12. Okt. 1814 i Slagelse, begr. sst. Forældre: Toldinspektør, senere Etatsraad Friedrich Christian de F. (1724–84, gift 2° 1770 med Edel Cathrine Falck, 1744–1829) og Maren Pau (d. 1769). Sønnesøn af G. F. Franck de Franckenau (s. d.). Gift 30. Marts 1799 paa Frbg. med Wilhelmine Giede, f. 4. Nov. 1780 i Kbh. (Holmens), d. 2. Okt. 1825 sst. (Garn.), D. af Forvalter ved Proviantgaarden Christian G. (1733–96, gift 2° med Ingeborg Stoud, d. 1810) og Ragne Angel (1754–91).
Frankenau blev Student 1784, privat dimitteret, og tog medicinsk Eksamen 1794. 1795–96 foretog han en Rejse til Tyskland og Østrig med længere Ophold i Gottingen og Wien, hvor han studerede offentligt Sundhedsvæsen. 1797 tog han Doktorgraden (»De scorbuto«). Sommeren 1798 var han atter i Tyskland og besøgte Pyrmont. 1799–1803 var han Landfysicus i Arendal, men tog allerede 1801 til Kbh., hvor han forgæves søgte Stadsfysikatet; n. A. udnævntes han til Distriktslæge under Kbh.s Fattigvæsen og til Sekretær i Kommissionen angaaende Sundhedspolitiet. 1810 blev han Hospitalslæge i Slagelse. — Frankenau har udfoldet en livlig Skribentvirksomhed. Hans medicinske Forfatterskab, der for en stor Del bestaar af Oversættelser, gaar mest i populær Retning. Som den første danske Haandbog i offentligt Sundhedsvæsen udgav han 1801 »Det offentlige Sundhedspolitie under en oplyst Regiering, en Haandbog for Øvrigheder og Borgere«. Ogsaa inden for Skønlitteraturen arbejdede han flittigt. Foruden Librettoer til Teatret oversatte han forskellige Digte af Hölty, Goethe, Schiller, Matthisson, Salis o. a.; Oversættelserne af førstnævntes Mailied (»Dandser Majen skiøn imøde«) og Erntelied (»Vipper springe«) har med Weyses Melodier vundet varig Popularitet. Som original Poet bevæger Frankenau sig let og formfuldendt, men uden stærkt personligt Særpræg, inden for Tidens yndede Genrer. Hans Digte hylder ideale Abstraktioner som Uskyldigheden og Venskabet; undertiden anslaar han den Bürger’ske Balladetone og dyrker den beskrivende Elegi (»Christiansborgs Ruiner, Natten efter Branden 1794«, »Kjøbenhavns Bombarderings-Nætter 1807«); til hans bedste Ting hører Elegien »Aftentanker« (i »Nytaarsgave for Damer« 1797). Størst Yndest opnaaede hans Viser og Selskabssange (f. Eks. »Fryd dig ved Livet« og »Hver Glædens Ven«), som i denne Klublivets Blomstringstid kom paa alles Læber. Før sin Død tilrettelagde han sine »Samlede Digte« (udkommet som »Nytaarsgave for 1815«), men heri mangler flere af de ovennævnte Ting. — Ved Arten af sit dobbeltsidede Talent kan Frankenau minde om Tode, men som Personlighed er han mindre af Format; en mulig rigere Udfoldelse af hans Evner hindredes ved hans tidlige Død.
1767
Frankenau født i Kbh.
August Wilhelm Schlegel født i Hannover.
1768
James Cooks opdagelsesrejser i Stillehavet (1768–1779).
1769
Dampmaskinen begynder at få industriel anvendelse.
1770
Trykkefrihed indføres indtil censurens genindførelse 20/10 1773.
1771
Struensee ved magten.

Jens Juel:
Johann Friedrich Struensee, 1771. Schloss Celle.
1776
De amerikanske kolonier vedtager deres uafhængighedserklæring.
1781
Immanuel Kant udgiver Kritik der reinen Vernunft (Kritik af den rene fornuft).
1783
Brødrene Montgolfiers varmluftballon gennemfører den første frie bemandede flyvning i Paris.
1784
Den 16-årige Frederik VI (1768–1839) overtager regeringsmagten fra sin sindssyge far.
1788
Ophævelse af stavnsbåndet.
1789
Den franske revolution bryder ud.

Jean-Pierre Houel: Vue du siège et prise de la Bastille.
Den franske nationalforsamling vedtager Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder.
1790
Danmarks første dampmaskine i Holmens Ankersmedie.
Immanuel Kant udgiver Kritik der Urteilskraft (Kritik af dømmekraften).
1791
Mozarts opera Tryllefløjten uropføres i Wien.
1793
Louvre åbner som offentligt kunstmuseum i Paris.
1796
Alois Senefelder opfinder litografien.
1797
Caspar Wessel, bror til digteren Johan Herman Wessel, giver en geometrisk fortolkning af de komplekse tal.
1798
Napoleon invaderer Egypten.
Peter Frederik Suhm død.
1799
P. A. Heiberg idømmes landsforvisning pga. artiklerne »Politisk Dispache« og »Sprog-Granskning«.
1801

C. A. Lorentzen:
Slaget paa Rheden 2. april 1801, 1802, olie på lærred, 123 × 205 cm.
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. ⌘1802
Oehlenschlägers Digte (1803) udkommer.
1803
Napoleonskrigene (1803–1815).
1806
Det Tysk-romerske Rige opløses.
Napoleon besejrer de preussisk-sachsiske tropper ved Jena og Auerstedt. Weimar plyndres af franske tropper.
1807
København bombarderes af englænderne.
Frankenau: Kiøbenhavns Bombarderings-Nætter.

C.W. Eckersberg:
Københavns Bombardement, 1807. Københavns Bymuseum.
1808
Christian VII død. Frederik VI (1768–1839) som har haft regeringsmagten siden 1784, udråbes til konge.
Danmark erklærer Sverige krig.
1812
Napoleon invaderer Rusland.
1813
Dansk statsbankerot og penge nedskrives med ⅙ af pålydende værdi.
1814
Danmark taber Norge som kommer ind under svensk herredømme.
Wienerkongressen (1814–1815) omorganiserer Europa efter Napoleonskrigene og indleder restaurationstiden.
Frankenau død i Slagelse.
1815

Frankenau: Nytaarsgave for 1815.