Eugène Delacroix (1798–1863)
Delacroix [döla’krwa], Ferdinand Victor Eugène, fr. Maler, f. i Charenton-Saint-Maurice 26. Apr. 1798, d. i Paris 13. Aug. 1863. Undervisningen hos Guérin i de David’ske Skoletraditioner var ham imod; hos Veronese og Rubens, som han flittig kopierede, fik hans maleriske Trang Næring. Allerede med »Dante og Vergil i Underverdenen« (udstillet 1822 paa Salonen) og »Massakren paa Chios« (1824) brød hans maleriske Genius igennem. Her er det fuldkomne Brud med den akademiske Konturstil, og D. vakte en Storm af Forbitrelse. Gros, der saa det store Geni trods Forsyndelserne mod Tegneforskrifterne i Dantebilledet og endog spenderede en fin Ramme paa det (hvad D. ikke selv havde haft Raad til), opgav ganske D., da han mødte med »Massakren«, og betegnede det som massacre de peinture. Hans Kunst var her Slag i Ansigtet paa al traditionel Komposition, alt var opløst i Farve; her var allerede den dristige Kolorit, hvormed D. skulde fejre Orgier i Purpur og Blod, og hvormed han gav Glød og Kraft til Handlingens dram. bevægede Liv, til de store Lidenskaber og den blodige Grusomhed i sine Malerier.
Spottet og formelig hadet af det store Vane-Publikum og af David-Skolens Mænd (Ingres var især den uforsonlige Fjende) blev D.’s Kunst som en Fanfare, der blæste al Opposition og al ung kunstnerisk Frihedstrang til Samling; man jævnstillede den med V. Hugo’s litterære Romantik, og den toges ogsaa til Indtægt af de politisk Revolutionære. — D. kom i øvrigt selv kun ind paa Dagens politiske Emner med det udmærkede »Barrikade, 1830« (1831, nu i Louvre). D. blev Banebryderen for den romantiske Retning i Kunsten og vedblev gennem sin vældige Livsgerning at være dens fornemste og friskeste Kraft. Medens han mødtes med Kulde og Fjendskab af Akademiet (først 1857 blev han Akademimedlem), fik han stadig Støtte fra Statens Side (Thiers var ham en god Mand), og hans ovenn. to Ungdomsværker blev saaledes hurtig indkøbte til Statens Samlinger. — En Englandsrejse 1825 gav Impulser fra eng. Kunst og viste ham Vej til den rige, romantiske, litterære Emnekreds (Shakespeare, Byron, W. Scott m. v.), som han stadig øste af, ogsaa i Illustrationer i sort og hvidt (17 litografiske Blade til Goethe’s »Faust« [1827], til »Hamlet« m. v., ogsaa Raderinger). Paa Salonen 1827 mødte han bl. m. a. med Hovedværker som »Dogen Falliero’s Henrettelse« (Wallace Coll., London) og »Sardanapal«, 1830 med det typiske »Biskoppen af Lüttich myrdes« (efter W. Scott), 1832 med »Mirabeau og Marquis Dreux-Brézé«, »Melmoth«, »Boissy-d’Anglas« (Bordeaux-Mus.). o. s. fr. Han fik Lov til 1832 at rejse med et Gesandtskab til Marokko; det halve Aars Indtryk blev ham uforglemmelige Oplevelser, som han atter og atter kom tilbage til; hans Palet svælgede i funklende Farver, Beduinerne og de vælige Heste i deres lynsnare Bevægelser fæstnede han til Lærredet; bl. de mange straalende Billeder fra den Tid kan nævnes: »Kvinder fra Algier« (1834), »Fanatikere fra Tanger« (1838), »Jødebryllup« (1841), »Hvilende Odalisk« (1847), »Araber med Hest« o. s. fr. Historiemaleriet fortsatte han med »Medea« (1838, Mus. i Lille), »Hamlet« (Louvre), »Trajan« (1840, Mus. i Rouen), det Rubens’ske »Korsfarernes Indtog«, »Don-Juan’s Skibbrud« (begge i Louvre) o. m. a. Fra tidlig Tid havde D. modtaget Bestillinger fra det Offentlige: »Kejser Justinian« (1826, Louvre; brændt 1871) og »Karl den Dristiges Død« (1834, Mus. i Nancy); nu fulgte ogsaa store, monumentale, dekorative Opgaver, som D. løste med beundringsværdig Dygtighed: Udsmykningen af Salon du Roi i Pal. Bourbon med allegoriske Fremstillinger (Voksfarver), af Biblioteket i Pal. Bourbon, et vældigt Arbejde, der fremstiller den antikke Verdens Aandshistorie (1838–47), af Kuplen i Luxembourg-Pal.’s Bibliotek (1846, Dante-Motiv), Plafondbilledet »Apollo’s Kamp med Python« i Louvre’s Apollogaleri (1851) og Udsmykningen af Chapelle des Saint-Anges i Kirken St Sulpice. Hvor kolossal D.’s Gerning havde været, fik man dog først det rette Indtryk af efter hans Død ved Registreringen af alle hans Efterladenskaber; et Œuvre-Katalog (ved Robaut, 1885) omfatter over 9000 Numre, deriblandt 853 Oliemalerier, 1525 Pasteller og Akvareller. D. levede ugift, koncentrerende sig om sit Malerarbejde, legemssvag, men rastløs energisk; hans Kunst-Essays i fr. Tidsskr og hans Dagbog har Værd ikke alene til Belysning af hans Personlighed, men ogsaa ved de rammende Domme. D. rager ikke alene kunsthistorisk op som Romantikkens store Maler; hans maleriske Princip at karakterisere netop gennem Farven (og saa at sige med Forsæt forsømme Tegningen) har virket befrugtende paa Nutidskunsten (Cézanne m. v.). D. er rigt repræsenteret i Louvre (ogsaa Mængder af Haandtegninger), i Museet Fabre (Montpellier), Condé (Chantilly) o. a. St.; i fremmede Landes Mus. ses hans Kunst jævnlig. Paa den fr. Udstilling i Kbhvn 1914 saas mange af hans Arbejder: »Romersk Hyrde« (1825), »Løve, der æder en Arabers Lig«, »Mirabeau og Marquis de Dreux-Brézé« (købt til Kunstmus. i Kbhvn, der desuden ejer »Pæoner«) m. v. Han er ogsaa repræsenteret i Ny Carlsberg Glyptoteket (»Herkules og Diomedes«). (Litt.: L. Véron, »E. D.« [1886]; M. Tourneux, »E. D.« [1907]; Meier-Graefe, »D.« [Berlin 1907]; Cam. Mauclair, »D.« [Paris 1909]; Burty, Lettres de Eug. D. [2. Opl. 1880]; Journal de Eug. D. [3 Bd, 1893–1905]; Le voyage d’E. D. au Maroc, I-II [Paris 1913]).
1798
Delacroix født i Charenton-Saint-Maurice.
Peter Frederik Suhm død.
1799
P. A. Heiberg idømmes landsforvisning pga. artiklerne »Politisk Dispache« og »Sprog-Granskning«.
1801

C. A. Lorentzen:
Slaget paa Rheden 2. april 1801, 1802, olie på lærred, 123 × 205 cm.
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. ⌘1802
Oehlenschlägers Digte (1803) udkommer.
1803
Napoleonskrigene (1803–1815).
1806
Det Tysk-romerske Rige opløses.
Napoleon besejrer de preussisk-sachsiske tropper ved Jena og Auerstedt. Weimar plyndres af franske tropper.
1807
København bombarderes af englænderne.

C.W. Eckersberg:
Københavns Bombardement, 1807. Københavns Bymuseum.
1808
Christian VII død. Frederik VI (1768–1839) som har haft regeringsmagten siden 1784, udråbes til konge.
Danmark erklærer Sverige krig.
1812
Napoleon invaderer Rusland.
1813
Dansk statsbankerot og penge nedskrives med ⅙ af pålydende værdi.
1814
Danmark taber Norge som kommer ind under svensk herredømme.
Wienerkongressen (1814–1815) omorganiserer Europa efter Napoleonskrigene og indleder restaurationstiden.
1815
Napoleon lider sit endelige nederlag ved Waterloo.
1819
Jødeforfølgelser i København.
Landets første dampskib, Caledonia, indsættes mellem København og Kiel.
H. C. Andersen flytter fra Odense til København.
1820
Dr. Dampe deporteres.
Fysikeren H. C. Ørsted opdager elektromagnetismen
1821
Cauchy udgiver Cours d’Analyse.
1825
Jernbanen mellem Stockton og Darlington i England åbner, den første offentlige jernbane med damplokomotiver.
1829
Friedrich Schlegel død i Dresden.
1830
Julirevolutionen i Frankrig styrter kong Karl X.
1834

Constantin Hansen:
Slottet Kronborg, 1834, olie på lærred, 28,5 × 42,5 cm.
Statens Museum for Kunst. ⌘1837
Morse perfektionerer telegrafen
Victoria udråbes til dronning af England.

Constantin Hansen:
Et Selskab af danske Kunstnere i Rom, 1837, olie på lærred, 62 × 74 cm.
Statens Museum for Kunst. ⌘1838
Thorvaldsen ankommer til København.
1839
Christian VIII (1786–1848) udråbes til konge.
1843
Søren Kierkegaard udgiver Enten — Eller.
1844
Thorvaldsen dør i Det Kongelige Teater under ouverturen inden opførelsen af Halms romantiske drama Griseldis.
1845
Kolonierne Trankebar og Serampore som havde tilhørt Danmark siden 1616, sælges til East India Co. i London.
1847
Carlsberg begynder at brygge øl.
1848
Treårskrigen (1848–1851) udkæmpes i Slesvig.
Karl Marx udgiver Det kommunistiske Manifest.
Christian VIII dør, og Frederik VII (1808–1863) udråbes til konge.

Constantin Hansen:
Den Grundlovgivende Rigsforsamling, 1861–65, 338×500cm.
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. 1849
Grundloven underskrives og træder i kraft.
Almindelig værnepligt indføres.

Otto Bache:
Soldaternes hjemkomst til København, 1894, olie på lærred.
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. 1850
Slaget på Isted Hede.
1853
Koleraepidemi i København.
1859
Charles Darwin udgiver The Origin of Species.
John Stuart Mill udgiver On Liberty.
1861
Den amerikanske borgerkrig bryder ud.
1863
Christian IX (1818–1906) udråbes til konge.
Delacroix død i Paris.