Robert Browning (1812–89)

Browning, Robert, eng. Digter, f. i Camberwell ved London 7. Maj 1812, d. i Venedig 12. Decbr 1889. Hans Fader, der var en begavet Natur, gav Sønnen en god Opdragelse, dels ved Undervisning hjemme, dels ved at lade ham høre Forelæsninger ved Londons Univ. B. havde lagt Talenter for Dagen baade som Musiker og Maler, men droges dog mest af Digtekunsten og havde allerede fra tidlig Tid skrevet Vers. Hans første Arbejde, der udkom anonymt 1833, var Pauline: A Fragment of a Confession, som han først 1868 navngav sig til og lod optage i sine Værker. 1833 rejste han udenlands og besøgte baade Rusland og Italien, for hvilket sidste Land han hele sit Liv nærede stor Kærlighed. 1835 udkom Paracelsus; det er en dramatisk Digtning (»jeg har søgt at skrive et Digt, ikke et Drama«, siger han selv), hvori han digterisk behandler forskellige Faser i den psykologiske Udvikling hos hin Lærde fra 16. Aarh. Da den berømte Skuespiller Macready opfordrede B. til at skrive et Scenedrama, forfattede han Tragedien Strafford (1837), der opførtes paa Covent Garden Teatret med Macready i Titelrollen som Karl I’s ulykkelige Raadgiver. 3 Aar senere kom den psykologiske Digtning Sordello, der til Hovedfigur har en ital. Digter af dette Navn fra 13. Aarh. I de flg. Aar 1841—46 udkom i 8 Afdelinger en Række Digtninge af dramatisk og lyrisk-episk Art under Fællesbenævnelsen Bells and Pomegranates (»Klokker og Granatæbler«). De indlededes med den originale lille dramatiske Digtning Pippa Passes (»Pippa gaar forbi«), hvor en ung Fabrikspiges Ord, idet hun Nytaarsdag ved Morgen, Middag, Aften og Nat syngende gaar forbi fire forsk. Grupper af Mennesker, der netop befinder sig i afgørende Kriser, hende uafvidende kommer til at øve gennemgribende Indflydelse paa disse Personers Tankegang og Liv; andre dram. Arbejder i samme Serie er: King Victor and King Charles; The Return of the Druses; A Blot in the Scutcheon; Colombe’s Birthday, Luria og A Souls Tragedy; endvidere hører herhen nogle af hans mest kendte og populære mindre Digte, som How they Brought the Good News from Ghent to Aix, der giver en kraftig Skildring af et voldsomt Ridt med Redningsbudskab til Byen Aachen, og The Pied Piper of Hamelin, der behandler Sagnet om Rottefangeren i Hameln, der ved sit Spil lokkede Byens Rotter ud i Weseren. Efter at B. 1846 havde ægtet Miss Barrett (se Browning, E. B.), levede Parret i et lykkeligt Ægteskab i Firenze indtil Mrs. B.’s Død. 1850 udkom det religionsfilosofiske Digt Christmas-Eve and Easterday. 1855 udgav han, foruden det dram. Digt In a Balcony, Samlingen Men and Women, der indeholder noget af hans bedste Poesi; den bestaar af et halvt Hundrede Digte i Monologform, henlagte til forskellige Tidsperioder, som giver en ypperlig Sjæleskildring af de paagældende Personer, der med dram. Liv tegner sig mod en hist. farvet Baggrund. I et afsluttende Digt var denne Samling tilegnet hans Hustru. Efter hendes Død 1861 rejste B. med sin lille Søn tilbage til London og tog Bolig der. Digtsamlingen Dramatis personæ udkom 1864, og faa Aar efter fulgte det Værk, der anses for B.’s ypperste, The Ring and the Book (1868); Emnet er en ital. Mordsag fra Slutn. af 17. Aarh.: en brutal Ægtemand iværksætter et Overfald paa sin ganske unge Hustru, Pompilia, der saares dødelig, medens hendes formodede Forældre dræbes; i de ti af det omfangsrige Digts 12 Bøger gives der fra forsk. Synspunkter ti Versioner af denne Begivenhed gennem dem, der paa en ell. anden Maade har med Sagen at gøre: Morderen selv, en Præst, der elsker Pompilia og har villet hjælpe hende, den døende Hustru o. s. v.; B. benytter her paa en særlig slaaende Maade sin Yndlingsform, den dram. Monolog, saaledes at de forsk. Personers Karakter træder klart frem, og den samme Begivenhed ses i forskelligt Lys. Efter dette centrale Værk fulgte der endnu en lang Række Arbejder, som Balaustion’s Adventure (1871), Prince Hohenstiel-Schwangau, Saviour of Society (1871; behandler Napoleon III’s Skæbne), Aristophanes’ Apology (1875), The Inn Album (1875), Pacchiarotto and How he Worked in Distemper (1875), Dramatic Idyls (2 Bd, 1879—80), Jocoseria (1883) og Parleyings with Certain People of Importance in their Day (1887). Desuden har han oversat Aischylos’ Agamemnon (1877). Samme Dag som hans sidste Bog Asolando: Fancies and Facts, udkom i London, døde han i Venedig. Hans Lig blev ført til England og 31. Decbr 1889 begravet i Westminster-Abbediet. B. ejer i sin Digtning et bredt og alsidigt Syn paa menneskelige Lidenskaber og deres Udslag, og et skarpt psykologisk Blik, der øjner selv særdeles smaa og fine Sjælebevægelser. Hans Poesi er dyb og stærk, men ikke let tilgængelig. Den er i sit Udtryk undertiden knudret og sammenfiltret og lider stundom af for stor Bredde. Men den bæres af et ejendommeligt og lødigt Temperament og en fremragende Intelligens. Af hans poetiske Værker er der en samlet Udgave i 17 Bd (1888—90). I Tauchnitz Edition findes et Udvalg i 4 Bd. 1881 stiftedes der i London paa Initiativ af Furnivall til Oplysning og Udbredelse af hans Poesier et B. Society, der har fremkaldt mange lgn. baade i engelske og amer. Byer. Af Niels Møller foreligger der paa Dansk under Titlen »Granatæbler« en Oversættelse af nogle af B.’s dram. Monologer. Ogsaa Pippa Passes er overs. til Dansk af Uffe Birkedal (Litt.: The B. Society’s Papers; Nettleship, Essays on R. B.’s Poetry [London 1868]; Furnivall, A Bibliography of B. from 1833—81 [London 1882]; Mrs. Orr, A Handbook to B.’s Works [London 1885 og senere]; Symons, An Introduction to the Study of B. [London 1886]; Fotheringham, Studies in R. B.’s Poetry [London 1887]; Sharp, Life of R. B. [London 1890]; E. Gosse, R. B., Personalia [London 1890]; Mrs. Orr, Life and Letters of R. B. [London 1891]; E. Berdoe, The Browning Cyclopædia. A Guide to the Study of the Work of R. B. [London 1891]; Stopford Brook, Poetry of R. B. [1902]; Chesterton, R. B. [English Men of Letters]; Ellen Key, Människor [1899]; Niels Møller [i »Tilskueren« 1894]).
1812
Browning født i London.
1813
Dansk statsbankerot og penge nedskrives med ⅙ af pålydende værdi.
1814
Danmark taber Norge som kommer ind under svensk herredømme.
1815
Napoleon taber slaget ved Waterloo.
1819
Jødeforfølgelser i København.
Landets første dampskib, Caledonia, indsættes mellem København og Kiel.
H. C. Andersen flytter fra Odense til København.
1820
Dr. Dampe deporteres.
Fysikeren H. C. Ørsted opdager elektromagnetismen
1821
Cauchy udgiver Cours d’Analyse.
1829
Friedrich Schlegel død i Dresden.
1834

Slottet Kronborg, 1834, olie på lærred, 28,5 × 42,5 cm.
1837
Morse perfektionerer telegrafen
Victoria udråbes til dronning af England.

Et Selskab af danske Kunstnere i Rom, 1837, olie på lærred, 62 × 74 cm.
1838
Thorvaldsen ankommer til København.
1839
Christian VIII (1786–1848) udråbes til konge.
1842
Browning: Dramatic Lyrics.
1843
Søren Kierkegaard udgiver Enten — Eller.
1844
Thorvaldsen dør i Det Kongelige Teater under ouverturen inden opførelsen af Halms romantiske drama Griseldis.
1845
Kolonierne Trankebar og Serampore som havde tilhørt Danmark siden 1616, sælges til East India Co. i London.
1847
Carlsberg begynder at brygge øl.
1848
Treårskrigen (1848–1851) udkæmpes i Slesvig.
Karl Marx udgiver Det kommunistiske Manifest.
Christian VIII dør, og Frederik VII (1808–1863) udråbes til konge.

Den Grundlovgivende Rigsforsamling, 1861–65, 338×500cm.
1849
Grundloven underskrives og træder i kraft.
Almindelig værnepligt indføres.

Soldaternes hjemkomst til København, 1894, olie på lærred.
1850
Slaget på Isted Hede.
1853
Koleraepidemi i København.
1855
Browning: Men and Women.
1859
Charles Darwin udgiver The Origin of Species.
John Stuart Mill udgiver On Liberty.
1861
Den amerikanske borgerkrig bryder ud.
1863
Christian IX (1818–1906) udråbes til konge.
1864
Browning: Dramatis Personae.
Den 2. Slesvigske Krig mod Preussen og Østrig bryder ud og ender med at Danmark afstår Holsten, Lauenborg og Slesvig.

Oberst Max Müller ved Sankelmark Sø den 6. februar 1864, 1886, olie på lærred, 84 × 60 cm.
Dansk nederlag ved Dybbøl.
1867
Alfred Nobel opfinder dynamit.
Karl Marx skriver Das Kapital.
1869
Suez-kanalen færdigbygget.
1871
Georg Brandes indleder sine forelæsninger Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur.

Harald Slott-Møller: Georg Brandes på Universitetets talerstol, 1889–90.
1875
Kvinder får adgang til universitetet.
1876
Alexander Graham Bell opfinder telefonen.
1882
Danmarks første telefoncentral med 22 abonnenter.
P.S. Krøyer rejste til Skagen for første gang.
1884
Christiansborg brænder.
Dagbladet Politiken udkommer første gang.
1888

Hip, hip, hurra! Kunstnerfest på Skagen, 1888, olie på lærred, 134,5 × 165,5 cm. Göteborgs konstmuseum.
1889
Browning død i Venedig.