Aage Berntsen (1885–1952)

Berntsen, Aage, født 1885, Læge og Forfatter. Født 16. Maj 1885 paa Særslev Højskole. Forældre: Politikeren Klaus Berntsen. (s. d.) og 2. Hustru. Gift 14. Juli 1928 i Kbh. (Garn.) med Irene Müller, født 22. April 1906 paa Frederiksberg, Datter af Civilingeniør, senere Direktør for Det danske Gaskompagni i Odense Carl Johan Müller (f. 1871) og Christiane (Jane) Ulrikke Bonne (født 1876).

Berntsen blev Student 1903 fra Borgerdydskolen i København, cand. med. 1911, var Chef for den danske Ambulance i Paris 1918–19, Reservekirurg ved Rigshospitalet 1921–23, blev Korpslæge i Hæren 1922, Overlæge 1925, praktiserer fra 1927 i København som Specialist i ortopædiske og kirurgiske Sygdomme og er Poliklinikchef ved Samfundet og Hjemmet for vanføre. Han blev Dr. med. 1925 med Afhandlingen »Om Varicer paa Underextremiteterne«. Han har udgivet Digtsamlingerne »Digte« (1908), »Fiol og Sækkepibe« (1910), »Klinten og Hveden« (1914), »Ungkarlens Visebog« (1923) og »Den kostelige Gave« (1929) samt Prosaarbejdet »En Daares Visdom, Coldevins Bog« (1927). Berntsens Lyrik udmærker sig ved en fast og klar Form, et Foredrag, der skyer det overdrevne og deklamatoriske; i sin Aversion mod al Retorik er han udpræget dansk. Han forstaar at forene polisk Humor med en Følelse, der sjældent træder helt frem i Lyset, men virker som en varm Understrøm. Hans fortællende Digte er pointerede med Sans for det prægnante; men det ypperligste har han naaet i visse Digte, hvor han har faaet Anvendelse for sin kraftigt maleriske Evne, der med faa Strøg faar et Helhedsbillede frem, og for en Følelse af en egen mandig Inderlighed og Styrke.