Herman Bang (1857–1912)

Bang, Herman Joachim, f. 1857, Forfatter. Herman B. er en Sønnesøn af Lægen Oluf Lundt B. og fødtes 20. April 1857 paa Als, hvor Faderen, Fred. Ludv. B., var Præst i Adserballe; Moderen var Thora Elisab. Salomine f. Blach († 1871). Senere havde Faderen († 1875) Kald i Horsens og i Tersløse paa Sjælland, og det meste af B.s Barndom og Skoletid henrandt saaledes i ovennævnte jyske Kjøbstad og i Sorø, fra hvis Akademi han 1875 blev Student. Efter Familiens Ønske skulde han studere Jura, senere Statsvidenskab, men i Steden for læste han ivrig Skjønlitteratur, især fransk (Balzac, Dumas fils, Zola), og var stærkt optaget af sceniske Interesser, der vare brudte frem efter et Bekjendtskab med Phister, endnu mens B. gik paa Akademiet. Hvor dybt rodfæstet hans Higen mod Theatret end var, lykkedes det ham ikke at bane sig Vej der til, og fra Vinteren 1878—79 kastede han sig over en frodig og ofte forceret Forfatter- og. Journalistvirksomhed. Hans første Bladartikler i «Morgen-Telegrafen», «Dagbladet» og «Ude og Hjemme» røbede et ubetinget Talent, men ogsaa en Del Maner, og begge Dele voxede og stredes jævnlig om Overtaget i den Række Feuilletoner, han gjennem flere Aar skrev i «Nationaltidende». Her behandlede han i en rask henkastet, oftest fængslende eller indsmigrende Form Dagens Spørgsmaal, dog fortrinsvis sceniske og litterære, hvor han ivrig optraadte for den franske Naturalisme, hvis Ideer han forfægtede, og hvis Stil han efterlignede. Samtidig skrev han flere smaa Skuespil: «Hverdagskampe», «Graavejr», «Inden fire Vægge» o. fl., 2 Novellesamlinger «Tunge Melodier» (1880) og «Præster» (1883) og Romanerne «Haabløse Slægter» (1880) og «Fædra» (1883), hvoraf den første beslaglagdes paa Grund af sensuelle Skildringer og senere (1884) er udkommen i omarbejdet Form. Af sine Bladartiklers brogede Skare har B. i Bogform udgivet 3 Samlinger: «Realisme og Realister» (1879), «Kritiske Studier og Udkast» (1880) og «Herhjemme og derude» (1881). Bag meget af denne Produktion dæmrede endnu Theaterplanerne. Ved en privat Forestilling paa Folketheatret 1884 optraadte B. paa Scenen og foretog derefter en Tourné i Provinserne, men gjorde ingen Lykke. Samme Aar opgav han sin faste Stilling i Pressen, og efter Rejser i Sverige, Norge og Tyskland tog han foreløbig Ophold i Østerrig. I denne Tid har han dramatiseret «Fædra» og udgivet 2 Novellebind: «Excentriske Noveller» (1885) og «Stille Existenser» (1886), hvoraf det sidste indeholder hans uden Tvivl bedste og modneste Arbejde: «Ved Vejen». — B. er i sine digteriske Arbejder som i sin Kritik stærkt paavirket af nyfranske Mønstre. Hans originale Fortrin er en fin Stemningsfylde, en sensitiv psykologisk Sans, hans Hovedæmner en svækket og sygelig Ungdoms planløse Liv og Samfundskrogenes stilfærdige, forkrøblede Existenser; i Fremstillingen af de sidste naar han ubetinget højest. Sit bedste har han dog hidtil ydet i sine mangfoldige kritiske Artikler om Litteratur og Theater.