Carl Bagger (1807–46)

Danmarks første boheme, Carl Bagger, opholdte sig i guldalderens periferi, i både levned og kunst. Hans hovedværk, den selvbiografiske novelle Min Broders Levnet (1835), viser os en dobbeltrollet fortæller som med fødderne plantet solidt i det rå værtshusliv udstiller den omgivende Biedermeierkultur som hyklerisk. Samtidens toneangivere tildeler forudsigeligt ikke Bagger anerkendelse og det fortjente gennembrud. Baggers lyrik er i store dele også svær ikke at læse selvbiografisk, hvor Baggers faderskab udenfor ægteskab, forholdet til Thora og det sene forsøg på en borgerlig tilværelse i Odense, alt sammen er at finde.

        Baggers litterære inspiration skal, modsat de fleste af sine samtidige, ikke findes i den tyske, men snarere i den italienske og engelske digtning, herunder især Byron.