Per Sivle (1857–1904)

Sivle, Per , norsk Digter, f. i Aurland i Sogn 6. Apr. 1857, d. 6. Septbr 1904. Hans Fader var fra Sivle paa Vossestranden og Moderen fra Hylland i Nereimdalen. Hun døde, da S. var 3 Aar gl, og Faderen færdedes omkr. som Handelsmand, saa Drengen voksede op hos Slægtninge paa Gaarden Brekke lige ved det senere saa berømte Turiststed Stalheim i en vild, overvældende Natur. I sit 16. Aar kom han paa Jakob Sverdrup’s Folkehøjskole i Sogndal i Sogn, hvor hans Interesse for Historie blev vakt, og hvor han blev fyldt af Hengivenhed for Sverdrup-Slægten midt i den stærke Strid, som da stod om Johan Sverdrup’s Navn. Derpaa rejste han til Hovedstaden og tog Middelskoleeksamen og begyndte at læse til Artium; men han overanstrengte sig, og Sygdom hindrede ham fra at tage Eksamen (1878). Hele Livet senere plagedes han med Mellemrum af en stærk Hovedpine og Nakkekrampe, som han da forsøgte at døve med at drikke Vin. Det var et haardt Slag for ham, at hans Bane blev brudt; han havde tænkt sig at blive Præst ell. Historiker, og hans første digteriske Forsøg bærer Vidnesbyrd herom (»En Digters Drøm«, anon. 1878, »Digte«, 1879, væsentlig religiøse) uden at de vakte større Opmærksomhed. I Beg. af 1880’erne besøgte han Danmark og begyndte der at skrive Skitser og Fortællinger i forsk. Blade. Efter Hjemkomsten levede han som Redaktør for Venstrebladet »Buskeruds Amtstidende« i Drammen 1883—85 og deltog ivrig i den stærke politiske Diskussion omkr. 1884 og begyndte at udsende sine berømte historiske Kampdigte. De flg. Par Aar tilbragte han atter i Danmark, dels ved Askov Folkehøjskole, dels i Kbhvn. 1887—91 var han Redaktør for det moderate Venstreblad »Kristianiaposten«, som paa den Tid var Johan Sverdrup’s troeste Organ. Stillingen blev meget vanskelig for ham, efterhaanden som Venstrepartiet splittedes, og Sverdrup søgte Støtte hos det moderate Venstre. Det opslidende Bladarbejde virkede ogsaa stærkt enerverende paa ham, saa det blev ham en Befrielse, da han 1891 kunde drage til Danmark og Tyskland med Statens Forfatterstipendium og 1892 til England. Senere boede han for det meste i ell. ved Drammen. Under sit andet Danmarksophold havde han skrevet en Rk. Fortællinger, som udkom 1887 i Samlingerne »Sogor« (ogsaa Oversættelse paa alm. Bogmaal under Titelen »Gut«) og »Vossa-Stubba«. »Sogor« er væsentlig Fortællinger fra Barnelivet med sine Sorger og Glæder, set med Barnets Øjne, og baaret af en dyb Forstaaelse, fin Iagttagelsesevne og et rigt, varmt Hjertelag. De hører med til det betydeligste og bedste i norsk Barnelitteratur og findes i alle Læsebøger. »Vossa-Stubba« giver drastisk-komiske Skildringer fra Folkelivet med et rigt Humør over sig, som ogsaa har givet sig Udslag i Samlingerne »Blandet Selskab« (1891), »Nye Vossa-Stubbar« (1894), »Sivle-Stubbar« (1895) og »Folk og Fæ« (1898). Det er dog særlig som Samfundslyriker S. mindes. Han har skrevet en Rk. djærve, friske Opsange for Ungdommen, f. Eks. »Me heisar vaart flag«, »Sjaa no er det dag«, »Vi vil os et land«, der blev Folkesange frem for de fleste andre i de politiske Brydningsaar forud for 1905. Særlig bekendt er han blevet for sine nationalhistoriske Digte. Han lod den gl. norrøne Tids Personligheder og Begivenheder stige levende frem for Nutiden i korte, fyndige Digte, fulde af dramatisk Liv og fortættet Spænding i klangfulde Vers med Genlyd fra de gl. Skjalde. Og ligesom dem er han midt i Striden i Dag. Hans Sagadigte er Kampdigte i Nutidslivet, han drager Paralleller fra den gl. Storhedstid til Vanskelighederne og den politiske Strid nu. Han vakte levende historisk Sans og hjalp meget til at fremelske Selvstændighedsviljen i Folket, som førte til den rige politiske og nationale Rejsning omkr. 1900. Han skabte en Rk. Slagord, som virkede langt frem i Tiden (f. Eks. i »Svolder«, »Tord Foleson«, »Kong Sverre«). Han har ogsaa skrevet historisk-politiske Digte om europæiske Forhold, baaret af en levende Frihedstrang (»Irland«, »Præsident Krüger«, »Leo Tolstoi«). Hans egen indre oprivende Sjælekamp afspejler sig i mange af hans Digte, særlig hans Kamp for at vinde personlig Viljestyrke til at staa mod Fristelsen (»Vilje«, »I Drift«, »Varulv«). Nederlagene gjorde ham syg og opreven, saa han mistede alt Haab og al Tro og kom ud for haarde Kriser (»Satanas Overdjevel«, »Ravn«). Hans økonomiske Vanskeligheder gav ham et dybt Indblik i de indviklede Samfundsforhold (»Fenrir«). Undertiden bryder en forunderlig barnlig, stærk Livstro igennem med herlige Naturskildringer (»Lerka«, »Vaarvon«), eller hans Hjertelag og Humor (»En Fyrstikke«, »Min Forret«). Han strøede sine Digte omkring sig i forskellige Blade, hvor han kunde faa noget for dem. Han samlede dem efterhvert i Digtsamlingerne »Noreg« (1894), »Bersøglis- og andre Viser« (1895), »Skaldemal« (1896) og »Olavs-Kvæde« (1901). En større Komposition, Arbejderromanen »Streik« (1891, ogsaa oversat til svensk) er kun delvis lykkedes for ham. Det var først og fremmest de stemningsfyldte, malmfaste nationalhist. Digte med sin lidenskabelige Fædrelandskærlighed som skaffede ham Statens Forfatterstipendium 1898—1900 og Digtergage 1902 og 1903. Tiltagende Sygelighed og Skuffelse, da han mistede sin Digtergage p. Gr. a. Reaktionen efter Valgene 1903 gjorde, at han endte sine Dage for egen Haand. Mindesmærker over ham er rejst paa hans Grav i Drammen, ved Stalheim og en Varde paa Nordhue i Elvrom. ( Litt .: »Norsk Forfatter Leks.«, »P. S.« af Anders Hovden i »Norske Folkeskrifter« Nr 24. Forresten hyppig nævnt i norske Aviser. Hans »Skrifter« udkom i 3 Bd, 1909, ny Udg. i 2 Bd 1925).