Jeg synes, det var billigt,
Om Musen blev mig tro;
Jeg mener dog, Adskilligt
Maa i mit Hjerte boe,
Som endnu kunde tage
Sig godt i Sangen ud,
Liig huldt i Vaarens Dage
De unge Blomsterskud.
Men skuffer jeg mig ikke,
Og holder Haabet Stand,
Og lader hun mig drikke
Lidt af Castales Vand,
Saa skal jeg atter synge
Og række Dig et Blad,
Om ei en fyldig Klynge
Af mine Blomsterqvad.