Hun til Ham, paa Reisen
Efter Stollberg
Efter Stollberg
See, Natten gryer,
Hver Stjerne flyer,
Bag Himlens Skyer,
Hvor Stormen gaaer,
Ei Maanen staaer.
I Skovens Træer
Med selsom Færd
Nedsuser svær
Natregnens Fald, —
Hør Hjulets Skrald!
Jeg klynger mig
Hel ængstelig.
Min Ven! til Dig;
Kys varm min Mund
I Nattens Stund!
Hvor kun vi To
Tør sammen boe,
Jeg vandrer fro;
Thi Elskovs Magt
Har Nattevagt!