Christian Winther (1796–1876)

Fakkelsang

fra de danske Studenter til Deres Majestæter Kongen og Dronningen i Anledning af Prinds Fr. Ferdinands og Prindsesse Carolines Ægteforening.

Kjærlighedsfulde, med Troskab i Barmen
Stimle vi atter med Faklen i Armen
Glade i Flok om det landlige Slot!
Det er Studenternes ærlige Hjerter,
Hilsen de bringe med Sang og med Kjerter,
Lyt til vor Jubel, o, elskede Drot!

Ydmygt vi nærme os Herskerens Sæde,
Venligen dele vi Faderens Glæde,
Kinderne gløde ved Moderens Fryd;
Kjeden, den kostbare, fuldendt vi skue
Trindt om vor Kongestol lifligt at lue, —
Krandsen, som bandtes af Manddom og Dyd.

Kjærlighed smilte med saligste Mine,
Signende Ferdinand og Caroline
Sendte den Himlen sin varmeste Bøn;
Tro os! vort Hjerte dem aldig forlader,
Alle vi Danske jo kalde Dig Fader,
Søster din Datter, og Broder din Søn.

Danmark! du Perle, der svømmer paa Vove!
Vel dine Sletter med Agre og Skove
Række kun stakket fra Syd og til Nord;
Men i vor Kjærlighed blomstrer et Rige,
Større og bedre„ end Ord kan udsige,
Der, o, vor Konge! Din Vælde er stor!

Fredsælle Fredrik! vor Dronning Marie!
Eder vor Trøstab vi evigt indvie,
Løftet er ærligt, og Ordet har Vægt;
Hjerternes Ønsker til fjerneste Dage
Dannemarks Lunde med Fryd skal gjentage:
Leve vor Konge! hans Dronning! hans Slægt!