Opfordring
(Til C. Ploug)
(Til C. Ploug)
Du som vælter Blokken med Titanisk Armkraft
Op ad Dagens Fjeld, lige til øverste Top,
La’er den saa rulle med Bulder og Døn over Steen, gjennem Smaakrat,
Skræmmende Øgler frem, frem mangen skrigende Fugl:
Har Skysamleren ei endnu forundt Dig en Stund til
Frit at drage dit Vejr, tørre din Pande og Kind?
Nærmed sig ei din Ven, Hiin qvindeklædte Apollon,
Uden Bue og Piil, kun med sin Lyra ved Haand?
Sendte han ei fra sin straalende Vogn dig livsaligt et Smiil, som
Vakte Sangen, der sødt slumrer som Barn i dit Bryst?
O, vend ikke dit Blik fra de hellige Glimt af hans Gunst, men
Grib Secundet og stem Citharens Stræng og dit Sinds.
Hvilen skjænker Dig Kraft, men os dine sindrige Drømme.
Qvæget Du iler paany kjækt til din strenge Bedrift!