Med en Pen(til Walter Runeberg, da han reiste)Du trænger ei til Stav og Støtte,Og derfor faaer Du ingen Stok;Du har jo stærke Lemmer nokTil Dig i Verden frem at flytte.Du trænger ei til Lys og LygteAt klare Veien for Din Fod;Du har din Ungdoms rene Mod,Hvad kan Du da i Natten frygte?Du trænger ei til Glar og Kikkert;Alt godt og Net, alt Krumt og RetDit Øie dømmer skarpt og let, —Dit Syn er klart, dit Blik er sikkert.Hvad et Kompas — det gad jeg vide, —Dig skulde gavne paa din Vei;Det Bedste — Hvis jeg feiler ei —Har Du i Brystets venstre Side.Jeg derfor kuns en Pen Dig skjænker;Det er dog altid som et Baand,At have Pennen strax ved Haand,Naar man paa sine Venner tænker.