NattetankerHendes„Han maa slet ikke tænke,Jeg ændser Hans Jalousie!Min Frihed skal ei lænke,Hvad intet Ondt er i.Jeg elsker Ham — det veed Han —Saa maa Han være glad.Gav nu jeg efter, saa leed Han,Hvordan jeg saa bar mig ad! —Høit hæves man jo og stigerI Pagt med slig en Aand;Hvad Folk og Verden siger,Jeg agter ei for et Baand;Begeistring løser Baandet,Den maa sig tale ud!Jeg er som gjennemaandet,Som greben af en Gud!Og hvilken Kraft udtalerSig ei i hvert hans Værk!Ja, han med Sjælen maler,Med Sjælen, høi og stærk.Og hvor elskeligt et Hjerte!Saa dybt, saa rigt, saa ømt!Det rummer en Verdens SmerteOg har en Himmel drømt.Og han — han vil mig male!Det har han lovet jo?Og vi kan sammen taleAlene og i Ro!”Hun hvisked: „Det har han lovet!”Og med smilende MundHun lagde det skjønne HovedTil det sødeste Blund.