Christian Winther (1796–1876)

Han leved heelt, man skulde troe,

I Viddets Lyn, Forstandens Kjerte;

Men tidt hans Sjæl dog, naar han loe,

Sig vaanded dybt i Qval og Smerte.

Og det er Det, som Faa kun veed,

At tidt en Strøm af Bitterhed

Sig lønligt gjennem Stammen bugter,

Der bærer os de søde Frugter.

Pluk Frugten kun og lad dens Saft

Med lystig Ild og freidig Kraft

Dig gjennem alle Aarer drage

Og Øieblikkets Sky forjage.