Smil over Kind,
Foraar i Sind,
Elverfin Midje og Barm som af Sne,
Else var Krattets fagreste Fé —
Men ak for den daarende Duft, der slumrer i Skoven.
Mødtes i Løn,
Mødtes i Bøn
Vaagnende Kvinde, fuldmoden Mand,
Mandfolkebrynde og Jomfruforstand,
Og ak for den daarende Duft, der stiger i Skoven.
Liljer paa Kind,
Sorrig i Sind,
Barnsvanger Midje og Taarer og Ve —
Else var Krattets fagreste Fé —
Men ak for den daarende Duft, der lurer i Skoven.