Vinterkaaber, lune Muffer,
vide Ærmer, tunge Puffer,
Sløret skjuler alt til Munden —
Kvindedyb, hvem lodder Bunden?
Skeer klirrer mod Tallerkner,
Kaffe-Is og Flødeboller,
bløde Linser og Makroner
glide ned i blide Koner,
glohed Chokolade skolder
slanke Frøkner, fikse Tøse —
vips! slap alle Tunger løse:
»Kan De tænke Dem, jeg saa« —
Som der sladres, som der hviskes,
som der gnaskes, som der tiskes,
som der vrages blandt de Sager,
som der smages paa de Kager!
Ja hvad ønsker De?
En Skraa.