Jeg vil ud og gennemblæses,
Stueluft gør slap.
Jeg vil høre Skærver knase
i et Hjulspors Sjap —
Sky-Jag over opblødt Brakjord,
Pisk i sorte Træ’r:
Storm, som mønstrer sejge Kræfter,
er en Ungkarls Vejr.
Vi skal ind paa Herregaarden,
den er lampelys og lun;
jeg vil være mildt forelsket —
»Ja, til Rødvin og Kalkun«.
Hun forstaar, at hun er smukkest,
set i ren Profil,
hun forstaar at læse Runen
i en Ungkarls Smil . . .
Der er genlyds-tomt herhjemme,
ingen Toner, ingen Stemme . . .
men er Stuen kold og bar,
tænd din trofaste Cigar:
For en søvnløs Mand staar Verden
afført Festens Silkedragt,
men for Nattens Aandesyner
staar en Ungkarl Vagt.