Julevise i Paris
Mel.: Hr. Sinclar drog etc.
Mel.: Hr. Sinclar drog etc.
Alt tidligt de Danske saa vide drog om,
At gieste de fremmede Lande.
End mindes man det i Paris og i Rom,
Som trindt om Normanniens Strande.
Men hvor de drog hen, tog de Danmark dog med
Og glemte ei Fædrenes Skikke,
Alverden forundredes storligt derved,
Hvor de kunde synge og drikke.
Og Julen — det veed vi — var altid i Nord
Selv Hedningens herligste Gammen,
Selv för det blev Fest for den hele Jord,
Da Alle skulde glædes tilsammen.
Thi lader os fölge den ældgamle Skik,
Som Danske og Christne tillige,
At feire vor Juul med Sang og med Drik,
Som hist i vort Fædrenerige. —
Der hiemme nu samles saamangen en Kreds —
Gud lade dem samles til Glæde!
Ja gid der paa Jorden ret intetsteds
Et eneste Barn monne græde!
See! Stuen er stadseligt pyntet til Juul,
Om Træet det er som en Have,
Smaabörnene lege Giembælte og Skiul,
Naar först de har faaet deres Gave.
For mangen en Knös slaaer en lykkelig Stund,
Naar han sidder næst hos sin Pige
Og finder i Leeg paa den blussende Mund,
Hvad ei den blufærdig tör sige.
Men lad os ei sörge nu her i Paris
Ved Tanken om Glæden der hiemme!
See, Broder! to Giæs og den deiligste Riis,
Æbleskiverne ei at forglemme!
Og er der iblandt os en elskende Svend,
Som tænker, hvad ei han tör sige,
Gud lad ham da finde sin Glæde igien,
Og evindelig Juul hos sin Pige! —
Snart spredes vi ad! Naar vi samles igien,
Vi finde ham glad hos sin Mage!
En Julequel skeer det da vist, at vor Ven
Vil erindre Udlændigheds Dage!
Men nu, som vi har det, vi feire vor Fest
Og give den rettelig Ære,
Saa kommer det lille Barn Jesus tilgiest
Hos hver, som ret barnlig kan være!
Ja lader os glædes, som hver kan det bedst,
Og synge og klinke og sige:
Christ give eder Alle en glædelig Fest,
Som ofte maa finde sin Lige!