Jeg kommer med Sang og med Spil,
Jeg kommer med Suk og med Taare!
Hvis Du det Ene vil kaare,
Hörer det Andet Dig til,
Enten Du vælger min Taare,
Eller min Sang og mit Spil!
Jeg vanker omkring under Sky!
Södt slumrer Du hist i Din Bolig!
Kunde jeg sove saa rolig,
Saa södt i Kammerets Ly,
Ei gik jeg her saa fortrolig
Med Nattens vildfarende Sky.
Men alt hvad jeg sige Dig vil,
Det besegler jeg her med min Taare,
At hvis Du min Sang Dig vil kaare,
Saa hörer den evigt Dig til,
Enten Du vælger min Taare,
Eller min Sang og mit Spil!