Søren Terkelsen (Ukendt år–c. 1656)

Kyssen har oc so Betænckning

Samtale imellom forelskte Personer


En Vaar-Vise aff Anapestiske Vers.

1. Hand.
Mjn Skiønne: Ej! seer dog / hvor alting er lystig at dandse /
            Hvor alting smuck staar /
      Hvor Flora i Vaaren so pryder alting!
Nu plucker smaa Nymfer Narcisser oc Lilier til Krandse
            Fru Venus udgaar /
      De Blomstre nu stande paa Marcken i Ring.
                  Dend Lili-
Convali
            So lifflig nu staar
      Oc Tulipa / Neglicken deilig opgaar.

2. Hun.
Min Vennest / min Kiærest: Jeg seer at sig alting vil glæde
            Oc spring omkring /
      Jeg hører oc qviddre de Fule so smaa:
En lifflig oc yndelig Vise de siunge oc qvæde /
            Oc hoppe i Spring:
      Ja Vildtet forlader sin mørckeste Vraa;
                  Oc Hinden
Bag Linden
            So kaad sig beteer /
      Ad Hiorten hun ligesom vincker oc leer.

3. Hand.
Min Skiønne / min Venne: Mand kand sig her meget forlætte /
            Den frydefuld Tijd
      Skal giøre oss Glæde i Hu oc i Sind:
Behager min Kiæreste lidet sig neder at sætte /
            Da rycker her hid /
      Thi Fryden aldelis gaar nu hoss mig ind.
                  Kom / kyss mig
Ræt venlig
            Det skader ej dig /
      J Æren maa kysse en hver vel for sig.

4. Hun.
Mit Hierte: Hvad skulde dog Fader oc Moder vel sige?
            Hvi er dog so rødt
      Dit Kind-been? Det andet er ej lige saa.
Jeg maatte mig skamme / mod Jorden med Øjnene vige /
            Oc siunnet som dødt:
      Hvad skulde ieg svare / som kunde bestaa?
                  En Pige
At liuge
            Det er icke smuckt:
        So har oc min Moder ej lært mig dend Tuckt.

5. Hand.
Hvo kand dog min Skiønne so artig Undskyldning strax finde!
            Det haffver ej Nød:
      At Moder det icke skal mercke so lætt /
Da vil ieg paa begge Kindbeen eder kysse hver sinde /
            So vorder i rød;
      Oc sodant et Kyss er for Pigerne ræt:
                  Jeg vilde
Med Snilde
            For eder tilsee:
      Thi Kyssen i Æren / dend giør icke vee.

6. Hun.
Jeg vilde min Kiærestis Villie saa gierne nu giøre /
            So vijt det med Ær’
      J Kyskhed oc tuctigt kand nogen tijd skee;
Fordi at i lader nu eder so redebon høre /
            Thi gaar det mig nær /
      At eder dend Gunst jeg nu icke kand tee:
                  At kysse
Med Tysse
            Det smitter ej mig /
      So haffver dog Kyssen en Brynde med sig.

7. Hand.
Min Skiønn’: Effterdi hun sig dette saa megit besorger /
            Da maa det bestaa;
      Jeg eder Ord tager / som sagde J Nej;
Betæncker hvor villig jeg eder de Kysser nu borger /
            Dog det maa so gaa /
      Men vider at Borgen betaler dog ej.
                  Jeg træder
Fra eder
            Med Drøffvelse stoer /
      Dog trøster mig at udi Hiertet ieg boer.