Nu lister sig Vinden for Skolens Dør
med Bud og med Hilsen fra Bøgen,
at nu blaaner Søen om Danmarks Øer
og vidt over Skov galer Gøgen;
saa solglad bærer Vinden frem sit Bud:
Kom ud, I Slidere! kom ud! kom ud!
Og har I hærset en Vinter lang
med Stil og med Sav og med Gloser,
og avet jer Hjærne, — kom ud en Gang
til Hegnets vildt blomstrende Roser!
kom ud og tag jer med den travle Myg
en Slurk af Sommerdagens Solskinsbryg!
Og blev I, mens Skolen stod hvid af Sne,
af Slidet lidt blege og trætte,
kom ud, skal I høre Skovskaden le
og se, hvor en Byge kan rette!
og lærte mangt I ved jert Skolebord,
der vokser Kundskab der, hvor Skræppen gror.
Det Liv, der myldrer blandt Markens Straa,
saa stille om Lykke fortæller,
der gror, blot et fattigt Solstrejf kan naa
til Bunds for de skyggende Nælder;
drag ud! — og fandt iblandt I Vintren slem,
drag ud og sank jer Somrens Lykke hjem!