Jeg sad imellem Damer
paa nitten-tyve Aar
og havde det som Sankt Peter
i Kaiphas’ Gaard;
thi Talen tog et kildent Sving
og drejed sig om dig,
men jeg — jeg lod som ingen Ting.
— Kan du tilgive mig?
Jeg sad der som Sankt Peter
i Kaiphas’ Gaard,
og Damerne de smisked
og lo: vi forstaar!
men jeg — ja, Kære! jeg lo med,
og jeg fornægted dig, —
jeg følte, jeg blev rød derved, — —
— Kan du tilgive mig?
Tre Gange jeg fornægted
og atter det fortrød,
tre Gange Damerne smisked,
tre Gange blev jeg rød;
saa tabte jeg tilsidst min Ro,
og som Sankt Peter jeg
gik udenfor og — — ja, jeg lo!
— Kan du tilgive mig?