Der skinner ej Sol, det er Graat i Graat,
det øser fra Skyen i Spande,
alting paa Gaden er drivende vaadt,
det regner med styrtende Vande! —
Kæreste du!
kommer du nu,
nu Regnen har kølet din Elsker?
Det blæser saa koldt, det hyler saa vildt,
i Gaslygten Glassene klirrer,
klaprende danser paa Krogen et Skilt,
og Vejrhanen pibende svirrer! —
Kæreste du!
kommer du nu,
nu Blæsten har bøjet din Elsker?
Hører du Stormkrogens raslende Larm
og Regnskyllets Slag mod din Rude?
hører du ham, der har drømt i din Arm,
staa dyngvaad og kalde herude?
Kæreste du!
nægter du nu
de Kys, der kan varme din Elsker?