Jeg rejste mig fra Sengen, da Nabohanen gol, —
dér laa Haven gylden under Morgenens Sol;
alle Buske blinked og tegned i Net
over Gangen deres grenespinkle Skyggeskelet,
Sneroser, Jordbærplanter og Græs fra i Fjor
drypped soltøet Rim mod den nattefrosne Jord,
og højt hvor Himlen blaaned som en frostbleg Viol,
stod Foraarsmorgnens luende, ungdomsødsle Sol.