I
Brændenælderne dufter
i Middagssolens Glød,
og modne Kirsbær rødmer
som Bloddryp i dit Skød.
Brænd min Sjæl med Flammer,
og dryp mit Sind med Blod
nej, kys mig blot min Pande
og gaa — og vær mig god.
II
Var det ej fordi Jasminen blomstrer,
led i Dag jeg Helvedskvaler,
du er rejst, og tom er Sommerdagen,
al dens Sol og Sang om Savn kun taler.
Men Jasminen blomstrer langs med Hegnet
som en Mælkevej af hvide Sole,
ak, hvad er mig alle Himlens Stjærner,
hver Jasminblomst er din hvide Kjole,