Er du ung og stærk,
gaa til dit Værk
med Tro, der lyst som Morgensolskin skælver;
bad i Dug dit Sind,
sæt alting ind,
tro Evigheder om hvert Skridt sig hvælver!
Handl fra Dag til Dag
i mindste Sag,
som gaves ikke Tvivl og døde Drømme;
skuffes du, saa ti,
træd støt din Sti
og lad rigere dit Hjærte strømme.
Ser du Løfter brudt,
alt det fortrudt,
som var dig dit Liv og al din Glæde,
luk dybt i dit Sind
din Lykke ind,
i dig selv den har sit Kongesæde.