En arm Synders Klagemaal
og Bekendelse for Gud,
og Bekendelse for Gud,
og Trøst af Guds Ord at annamme
og Trøst af Guds Ord at annamme
Jeg stod mig op en Morgenstund,
jeg klaged min Sorg saa mangenlund.
Sorgen var i min Hu for Synder mine.
Der stod en Engel og lydde derpaa:
»Du arme Synder, hvi klager du dig saa?«
Sorgen var i min Hu for Synder mine.
»Jeg maa vel klage og vene mig,
mit Hjerte mig tvinger saa jammerlig.
Sorgen var i min Hu for Synder mine.
Naar jeg tænker paa den fremgangne Tid,
da kan jeg ej andet end sørge og kvid’.
Sorgen var i min Hu for Synder mine.
Saa dybt jeg udi Guds Vrede staar;
mine Synder mig trænge, ihvor jeg gaar.
Sorgen var i min Hu for Synder mine.
Jeg ved og ingen i Verden til,
der mig enten hjælpe kan eller vil.«
Sorgen var i min Hu for Synder mine.
»Du arme Synder, mistrøste dig ej,
jeg vil dig vise den rette Vej.
Sorgen var i min Hu for Synder mine.
Jeg vil dig vise til den Mand,
som alle dine Synder borttage kan.
Sorgen var i min Hu for Synder mine.
Den samme Mand hedder Jesus Christ,
alle Synders Trøst er han forvist.
Sorgen var i min Hu for Synder mine.
Han er hid kommen af Himmelen ned,
os alle til Glæde og Salighed.
Sorgen var i min Hu for Synder mine.
Han siger selv: »Kommer hid alle til mig,
som ere bedrøvede hjertelig.
Sorgen var i min Hu for Synder mine.
Jeg vil Eder vederkvæge og læske vel,
og være Eders Hjælp til Liv og Sjæl.««
Sorgen var i min Hu for Synder mine.
»Hav Tak, hav Tak, for saadan god Trøst,
nu er mit Hjerte af Sorgen løst.
Glæden er i min Hu ved Christ alene.
Nu kan mig ej skade Synd eller Død,
thi Jesus haver mig frelst af Nød.
Glæden er i min Hu ved Christ alene.
Jeg tror hannem vel for alle Mand,
han er den eneste, mig hjælpe kan.
Glæden er i min Hu ved Christ alene.
O Jesu Christ, min Frelsere god,
und mig paa al min Sorrig Bod.
Glæden er i min Hu ved Christ alene.
Min Sjæl og Liv betaler jeg dig,
Herre Jesu, vær mig miskundelig.
Glæden er i min Hu ved Christ alene.
Und mig paa denne Verdens Ø,
baade ærlig at leve og salig at dø.
Glæden er i min Hu ved Christ alene.
Giv mig til Enden en stadig Tro,
og siden i Himmerig den evig Ro.«
Glæden er i min Hu ved Christ alene. —
Den denn’ Vise haver digtet vel,
Gud hannem bevare til Liv og Sjæl.
Glæden vær’ i deres Hu ved Christ alene.
Hvo denne Vise sjunger med Flid,
Herre Gud dem bevare til evig Tid.
Glæden vær’ i deres Hu ved Christ alene.
Hvo denne Vise hører vel til,
Gud være med dennem, jeg ønske vil.
Glæden vær’ i deres Hu ved Christ alene.
Nu ville vi gøre her Ende paa,
Christ unde os alle Guds Rige at faa.
Glæden bliver da i vor Hu ved Christ alene.