Her, hvor Grottens Dug som Liigsang lyder,
Stiltes her en Ædlings Sarkophag?
Med Gravlampens Skin en halvfødt Dag
Ind i Mausolæets Mørke bryder.
Hvor dens Glimt sig samlede udgyder
Over Steenens frosne Bølgeslag,
Verdners Elementer eller Vrag
Colossalske frem af Natten skyder.
Buonarotti! stander her dit Liig?
Dine embryonske Tanker stige
De som Dødningsfølge ned med dig?
End til Udtryk kjæmpende de hige
Og til Stalaktitens Barm sig smige,
Dog kun halvt i den afbilde sig.