Min Plet af Fødelandets Jord
kun ringe er at skue,
og snæver er min Grænses Spor;
kun to Fag er min Stue.
Men det er mit og Marens Hjem
i lyse Kaar og trange,
og tit bag Hyld og Piles Gem
vi synger glade Sange.
Nu lidt til lidt og smaat til smaat
det vel til større vokser;
jeg pløjer Jorden dybt og godt
med mine seje Okser.
Naar Troskab adler Haandens Værk
og Sindets bedste Tanker,
da gror i Stilhed Lykken stærk,
da blomstrer Aks og Ranker.
Vel har jeg ikke Adelsbrev,
af Hartkorn blot det lave,
men et min Ret og Adkomst blev,
mit Hus, min Toft, min Have.
Og det er mit og Marens Hjem
i lyse Kaar og trange,
og tit bag Hyld og Piles Gem
vi synger glade Sange.