„Da gik Jesus ud og bar Purpurklædet.”
Joh. 19, 5.
„Kærlighed skal skjule Synders Mangfoldighed.”
1. Peter 4, 8.
Purpurklædet bar han . . . Fra hans Skulder
Kærlighedens Kongekaabe ruller
ud i Folder side over Verden vide —
skjuler al vor Syndeskyld og Kvide.
Røde blev den Kaabes brede Vover —
thi vor Herres Blod randt ned derover.
Risler end i Strømme ud fra alle Sømme,
vidner han vil frelse, ikke dømme.
— Herre, slaa det ud, dit røde Dække,
vidt, mer vidt end al vor Synd kan række!
Kaaben skjuler Pletter — aa, men Blodet sletter,
saa Gud Herren selv vor Skyld forgætter.
Men ogsaa vi skal Purpurklædet bære
til Herrens Ære —
en Flig af Kongekaaben favnebred,
som slæber tungt og dybt i Støvet ned
og dækker over Synds Mangfoldighed.
Den maa ej falme — da vil Livet slukkes
og Hjærtet lukkes.
Men Kaaben farves kun i Purpurflod,
i Hjærtets varme Strøm, som hedder Blod . . .
Aa, naar man tidt. er træt af al sin Liden,
— det Sting i Siden —
da er det godt at drage sig ihu,
at Kaaben er vel næppe rød endnu.
Saa vælger man, kan hænde, dog at bløde
sig helt til Døde —
blot man kan slaa sin Kaabe, varm af Blod,
om den, der ligger slagen for Ens Fod.