„Dit Egetræ i Skoven
det visner bort, det visner bort.
Nu gulner det foroven,
dets Tid var kort.” —
— „Mit Egetræ i Skoven
det staar med friske Knopper paa.
Nu brister de foroven
mod Luften blaa.” —
— „Dit Egetræ det fejre,
det vældigste i Træers Rad,
for Stormen ser henvejre
sit sidste Blad.
Dit Egetræ, hvis Krone
mod Skyen knejste favnebred,
er styrtet fra sin Trone
i Støvet ned.” —
— „Mit Egetræ det fejre
har end sin brede Krones Pragt.
Dets Liv kan trygt besejre
al Høstens Magt.
Og saa du end ved Stenten,
hvor Jævndøgns-Stormen tog paa Vej,
det strakt som Lig langs Skrænten —
jeg rokkes ej.
Dog staar for alle Vinde
det skærmet trygt hos mig i Læ.
Det gror i Hjærtet inde,
mit Egetræ.”