— „Naa, Peter, hvad hedder det fjerde Bud?
Men tydeligt nu! Tal frejdigt ud,
saa man kan høre, du ved, hvad du siger.
Hvem var det, der fniste? Sid stille, I Piger!
Naa, kommer det saa? Du kan jo det Ord.”
— „Ded æ’: du skaa æde din Far aa din Mor.”
— „Hvad er det? Nej, nu har jeg aldrig hørt Magen!
Du skulde jo ha’ nogle gode Høvl,
naar du kommer med saadant syndigt Vrøvl!
Du kunde dog det om Helligdagen —
men I tænker blot aldrig — det er Sagen.
Jeg tror, du skal ned blandt de Smaa, min Ven,
og stave din A B C om igen. —
Saa hjælp ham, Anders! Paa dig kan man stole.
De tror jo, du ender i Præstekjole,
saavidt jeg husker. Saa vis, hvad du kan!
Det hører dog med til den gejstlige Stand,
at man kan sine Bud! Staa frem som en Mand
og sig os det fjerde — men uden Kludder!
Det er lige modsat af Peters Sludder.
Nej, jeg har virkelig aldrig hørt Magen!”
Og ledet af Præsten i rette Spor
kan Anders magelig klare Sagen:
„Du skaa itte æde din Far aa din Mor.” —