Og jeg vil hylde Kjærlighed,
Thi det er Amors Bud,
Alt længe mod hans Magt jeg streed,
Da blev den nøgne Yngling vred
Og fordrede mig ud.
Men jeg, af ldel Kamplyst varm,
Fik vaaben frem paa Stand,
Bedækked’ med et Skjold min Arm
Og med en Pantsersærk min Barm,
Og raabde: Dreng, kom an!
Han kom, vi stred og frygtelig
At see var denne Dyst.
Omsider — mærk Krabatens Svig! —
I Pilens Sted han farer mig
Her lige i mit Bryst.
Da veeg mit Mod, da sank mit Sværd,
Da bad jeg om Qvarteer.
Naar Fjenden midt i Hjertet er,
Da træffes han af intet Spær,
Af intet Glavind meer.