Forleden Dag en Engel
I grønne Lund jeg saae;
Han bar en Lilliestængel
Og havde Vinger paa.
Jeg nærmer mig og kjender
Cytheres kjælne Dreng,
Og fuld af Angst jeg render
Hen over Mark og Eng.
Men, ak! hans Falkeblikke
Opdager Alt paa Jord
Og Tanken selv er ikke
Saa rap, som Cypripor.
Han følger mig og jager
Mig over Bjærg og Dal,
Og leer ad min Klager
Og spotter med min Qval.
Tilsidst som død jeg falder
For Gudens Fødder hen;
Men snart til Livet kalder
Hans Aande mig igjen;
Og sødt han leer: Min Kjære!
Endnu dog lever du!
Men elske maa du lære;
Det kan du ei endnu!