Dionysos, Glædens Fader!
Hvor jeg elsker dine Dandse!
Hvor det fryder mig at røre
Lyren mellem muntre Brødre!
Meest af Alt det dog mig glæder
Med en Hyakinthoskrone
Slynget om mit Haar at spøge,
Spøge med de hulde Piger.
Avind kjender ei mit Hjerte,
Avind ei, der Barmen saarer,
Stedse søger jeg at undgaae
Skumlertungene lette Pile,
Hader vilde Sellers Trætte
I et muntert Lag, naar lystigt
Jeg til Lyrens søde Toner
Dandser med de fagre Glutter;
Derfor lad i Fred os leve!