Naar den søde Viin jeg drikker,
Blomstrer Glæden i mit Hjerte,
Og til Musers Priis jeg qvæder.
Naar den søde Viin jeg drikker,
Kaster alle mine Sorger
Alle mine vise Planer
Jeg i Havets vilde Storme.
Naar den søde Viin jeg drikker,
Dreier Glædens Giver, Bacchos
Mig i Dandsen frydberuset,
I de duftopfyldte Sale.
Naar den søde Viin jeg drikker,
Fletter jeg mig Blomsterkrandse,
Slynger dem omkring mig Isse,
Og besynger Livets Lykke.
Naar den søde Viin jeg drikker,
Slaaer jeg, duftende af Salve,
Armen om min hulde Pige
Og lovsynger Aphrodite.
Naar den søde Viin jeg drikker,
Da udvides af der dybe
Bæger strax min Aand, og salig
Jubler jeg blandt muntre Brødre.
Naar den søde Viin jeg drikker,
Er det ene denne Fordeel,
Som jeg tager med mig heden,
Thi til Slutning kommer Døden.