Naar Kronions Søn Lyæos,
Han, som skræmmer alle Sorger,
Han, som skjænker søde Druer,
Tager Sæde i mit Hjerte,
Lærer han mig fro at dandse,
O, hvor stor er da min Glæde!
O, hvor sød er Bacchos’ Gave!
Efter Dandsen, efter Sangen
Glæder og mig Aphrodite,
Og da vil jeg atter dandse.