Saa smeed da nu, Hefæstos!
Mig dette Sølv; men ikke
Du deraf Vaaben danne!
Hvad rager mig vel Krigen?
Nei, smeed et Drikkebæger,
Saa dybt og vidt, som mueligt!
Dog lad ei Stjærner pryde
Det, ikke Vognen, ikke
Sorgbringeren Orion.
Hvad rager mig Plejaden?
Hvad rager mig Bootes?
Nei, dan mig Ranker, fulde
Af fede, gyldne Druer,
Og Mænd, som Druer træde,
Dertil den skjønne Bacchos,
Samt Eros og Bathyllos!