Hvad rager mig vel Gyges’,
Sin Sarderkonges, Skatte?
Mig rører Guldet ikke;
Jeg Konger ei misunder.
Jeg sørger kun for Salver
Dermed mit Skjæg at salve;
Jeg sørger kun for Roser.
Min Isse at bekranse
Den Dag, som er, jeg nyder;
Hvo kiender den, som kommer?
Derfor, mens sund jeg lever,
Jeg drikke vil og svælge,
Og offre til Lyæos;
At Sygdom ei skal komme
Og byde: Drik ei mere!